Jalousi

Slip af med jalousi, mistro, angst og vrede

Jalousi

Partner jalousi

Uanset om du er jaloux eller betegner dig selv som lidende af sygelig jalousi, så kender du til den ætsende cocktail af vrede, smerte og selvpinerisk tankemylder.

På trods af at man ved, at det er den rene gift for et forhold, er den der lider af jalousi, fortabt i angsten for at miste, at dele, at være afmægtig – en følelse der både er indad- og udadrettet.

Det overdrevne krav om opmærksomhed, garantier, anklager og – ofte uetiske – kontrolforsøg, skaber en spiral af selvforagt og ulykkelighed i den der er ramt.

Og nej; det er IKKE udtryk for ægte kærlighed… ægte kærlighed tvivler ikke. Der er noget andet på spil. Det handler om selvværd.

Det opmuntrende er, at når du får set problemstillingen i øjnene, og ser værdien i at arbejde med at styrke din selvfølelse, så vil du opleve at jalousien dæmpes betragteligt og du får ro og fred i dig selv.

Søskende jalousi

I traditionelle søskendeflokke, kan der sagtens opstå jalousi. Med mange moderne sammenbragte familier, der er det næsten mere reglen end undtagelsen.

Det hjælper at være opmærksom på jalousi mellem ”dine, mine og vores”. Følelsen kan være fuldt ud lige så belastende, når det handler om bonus-børn/ søskende, som det er i parforhold.

Behandling af jalousi

Ved behandling af jalousi, kombinere jeg terapi, kognitiv metode og hypnoterapi.

Det handler helt grundlæggende om at få erstattet den irrationelle jalousi, erstattet med en balance mellem selvværd og selvtillid. Vi arbejder med at hele de oplevelser af svigt og afvisning – i enten opvækst eller parforhold.

Det sker dog ofte, at der dukker uventede ting op. Så får vi også skabt ro omkring dem.

Effektiv behandling af jalousi kan ske med bl.a. hypnoterapi, ved at analysere den eller de grundlæggende årsager frem, som i situationer med mindelser om den oprindelige udløsende situation, vanebetinget har udløst jalousien.

Herefter kan den reelle årsag/ situation behandles, så følelsesbelastningen tages ud af situationer, hvor den ikke er relevant.

Præsentation af mig som behandler

Hvem er jeg – og er jeg den rette?

Indledende snak

Hos mig starter vi med en indledende snak. Jeg har ikke et sted du kan booke direkte.
Jeg skal vide at jeg kan gøre en forskel for dig – og du kan forhåbentligt få et indtryk af mig.

Hvis du har lyst til en indledende snak om det du går og tumler med, er du meget velkommen til at ringe til mig. Jeg træffes bedst mellem 10.00 og 20.00. Hvis der er telefonsvarer på, bedes du lægge navn og nummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Kontakt mig

RING 25 33 12 58
E-MAIL Tville
En snak er helt uforpligtigende. Vi kan så aftale en tid, hvis du ønsker det.

NB! Kun jeg ser den mail. Ingen andre har tilgang. Men i disse GDPR tider (datasikkerheds regler), vil jeg bede dig om at undgå personfølsomme oplysninger i mailen.

Detaljer tager vi i telefonen, eller ved vores første session.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Tville

Vestergade 10 Baghuset
4600 Køge