Børn 2020 2020-01-13T13:50:53+01:00
Terapi, coaching og hypnose af børn

Jeg har stor erfaring med behandling af børn og teens. Jeg bruger samtale-gåture, historielæsning, storrytelling, metaforer og enkle terapeutiske værktøjer.

Alt efter emnet, inddrages fx børnebøger, tegning på Ipad, indtalte lydfiler – oftest deres egne optaget under sessionen, samt små selvvalgte hjemmeopgaver mellem sessionerne.

Jeg siger selvfølgelig fra og til, hvis problemet er af en art, som hører til i en anden faggruppe eller noget der er af essentiel betydning for barnet.

Jeg tager afsæt i problemstillingen, men det hele foregår i barnets tempo.

Behandling af børn

Børn 6 – 12

Børn kan have stor gavn af coaching, terapi og hypnose – så længe det bliver på deres egne præmisser og i det tempo de er trygge ved.

Jeg tager altid udgangspunkt i dét der fylder for barnet. Jeg arbejder ofte med afsæt i eventyr og børnebilledbøger, som barnet selv vælger iblandt. Der er ”Hvorfor kan ingen li’ mig” – om den blå ræv, der ikke kan finde venner. ”ællingen der gik hjemmefra” – om at turde lære, ”Cirkus Maximus” – om den egoistiske tryllekunstner, der må lære at samarbejde. Her kan man også komme ind på styrker fra alle artisterne, osv.

  • Coaching i børnehøjde – Redskaber til at overkomme, finde ståsted og trives.
  • Samtaleterapi i børnehøjde – Arbejde på dybere bevidsthedslag hen mod trivsel
  • Hypnoterapi i børnehøjde – Arbejde på de underbevidste planer

Ofte forekomne temaer; Sorg over en mistet bedsteforældrer, mobning eller ensomhed, angst og fobier, søskende jalousi, forældres skilsmisse, sammenbragte familier, kedafdethed, vrede, ADHD og ADD, Sensitivitet, søvnproblemer, energiforladthed mv.

Mange spørger, hvor gamle børn skal være for at kunne coaches eller modtage terapi, arbejde med traumer eller komme i hypnose.

Der er nogenlunde enighed om, at omkring de 6 år er en nedre grænse, men det kommer an på, om barnet er i stand til at koncentrere sig, har dannet abstraktionsevne (kan forestille sig noget der ikke er der) og ikke mindst; selv ønsker en forandring.

Lidt større børn kan vælge mellem andre eventyr og billedbøger; om sorg, om mobning, om kærestesorg og skoletræthed. Og vi tager ofte en gåtur i

Lovparken (et par minutter væk). Man kan snakke om meget, når man går en tur.

Det drejer sig om at give redskaber til at overkomme dét der trykker barnet – og om at give redskaber til at komme forbi og forebygge at det kommer igen i ny forklædning.

Bevidstheden om, at der ER noget at gøre og at der findes metoder til at få det bedre er ikke nogen dårlig sidegevinst i barnets selvsyn og fremtid.

FOBIER

Når angst er forståelig for os selv og andre, kaldes den frygt. Frygt opstår i bestemte situationer og forsvinder, når faren er overstået.
Fobier derimod, er ofte forbundet med indre fantasier og uforståelige følelser. Ethvert fornuftigt menneske, vil søge at undgå dét de frygter. Problemet med fobier er, at den virker irrationel på både os selv og vores omgivelser – i hvert fald på dem, der ikke deler fobien (for f.eks. edderkopper, nåle, tallet 8 eller lign).

En fobi kan være angst for f.eks.: mørke, tandlæger, hunde, at være alene, lukkede rum, vand/strand, menneskemængder, højder, at flyve etc. En fobi vokser vi os ikke automatisk fra. Et godt eksempel er f.eks. mus eller edderkopper som mange voksne er bange for.

Lige de to ovennævnte eksempler, er måske ikke forbundet med de store problemer (måske), men der er andre fobier som f.eks. tandlægeskræk – der kan forhindre én i at passe en regelmæssig kontrol, eller vandskræk – som ud over at forhindre én i at lære at svømme, også kan begrænse ens sociale udfoldelser.

Værst er det, når fobien forhindre én i at leve det liv man ønsker, og ikke tør gå ud, være sammen med andre, skammer sig, etc.

Behandling

Hypnoterapi er et yderst virkningsfuldt redskab til behandling af børn med fobier.
I en tryg og behagelig trance, findes tilbage til årsagen til, at sindet har haft brug for at skabe fobien. Der er altid en (god) grund og det har været det bedste sindet har kunnet gøre, lige dér.

Under trancen tilføjes de redskaber som barnet ubevidst véd, kan skabe genskabe balancen, så fobien bliver overflødig.

Hypnoterapien kombineres ofte med samtaleterapi, for at give barnet en dybere forståelse for dets tidligere fobiske reaktion og redskaber til at bearbejde angst fremover.

STRESS

Børn kan få stress!

De kan i hvert fald få de symptomer vi opfatter, som værende stress. Hvad der udløser stress, er lige så individuelt for børn, som det er for voksne.

Mange børn har en spændende og travl hverdag. De har mange fritidsaktiviteter der skal passes, ligesom; skolen, lektier og kammeraterne, kræver tid. Det gør de evt. fornuftige pligter hjemme også.

Større ændringer i barnets hverdag, som f.eks. et tab (bedsteforælder / bedste ven flytter, en skilsmisse, en ulykke, mobning, en flytning, etc. – kan også være den udløsende faktor.

Som sagt, det er individuelt fra barn til barn.

Stresssymptomer hos børn

Den tidlige stress viser sig ved:

  • humørsvingninger
  • koncentrationsbesvær
  • urolig søvn

Hvis stressen står på i længere tid, så vil symptomerne udvikle sig til:

– mavepine

– ondt i hovedet

– hård mave

– svimmelhed

– tristhed

– aggressivitet

Behandling

I trancen lære barnet at slappe af, at anerkende sine behov og hvordan de kan skabe adgang til netop de ressourcer, som de selv føler de har behov for, for at blive i stand til at takle situationen nu og forebygge fremover.

SENGEVÆDNING / UFRIVILLIG NATLIG VANDLADNING

Der er vel næppe noget mere tabubelagt end at tisse i sengen, når man har en alder, hvor det er “normalt” at det er et overstået kapitel. Sengevædende børn føler mange gange både fiasko, skyld- og skam.

Ca. 15 % af alle børn i 7-års alderen – dvs. ca. 2-3 børn i en skoleklasse lider af ufrivillig natlig vandladning.

Det vigtigste er ikke: om ’sengevædning’ er arveligt, en forsinket hormonel udvikling, en psykisk tilstand eller en reaktion på udefrakommende ting som for eksempel skilsmisse, dødsfald, mobning, flytning eller andet.

Det vigtigste er, at få gjort noget ved sagen før barnets selvfølelse nedbrydes og det – af flovhed – isolerer sig fra sociale aktiviteter som; lejrture, overnatning ved kammerater, etc.

Behandling

Før I kontakter en terapeut, der arbejder med børn og hypnose, er det selvfølgelig vigtigt at det er afklaret ved lægen, at der ikke er nogen fysisk årsag til sengevædningen.

Det anbefales også, at I prøver:

  1. Om problemet kan løses ved at barnet undlader at drikke i ca. 4 timer før sengetid.
  2. At se på, om barnet reelt er overanstrengt, så det sover så dybt at det ikke vågner hvis det skal tisse.

I hypnoterapien arbejder barnet på det ubevidste plan med at opbygge strategier for at vågne tør – i stedet for at have fokus på ikke at tisse i søvne.

Relevant link og rådgivning

http://www.netdoktor.dk/centre/inkontinens/natligvandladning.html
Rigshospitalets telefonrådgivning ‘Tørdokken’. Åben telefon rådgivning på tlf.: 3545 5294, torsdag ml 16.30 – 19.30.

SOCIALE PROBLEMER

Ingen børn vælger frivilligt at holde sig uden for fællesskabet, at være isoleret eller sabotere venskaber eller relationer med voksne.

Det kan være et råb om hjælp og/eller opmærksomhed, et resultat af mobning, et oprør mod nederlagsfølelse eller en overbevisning om, at man heller selv må vælge fra – frem for at (gen)opleve smerten ved at blive valgt fra…

Ofte handler det måske mere om manglende selvværdsfølelse end så meget andet. Det gode ved dét er, at der er noget at gøre ved det.

Behandling

I trance kan barnet få kontakt med dén situation der ligger til grund for den begrænsende overbevisning. Og dermed ændre på følelsen, ved at tilføre de evner, færdigheder og støttende overbevisninger, der skal til.

Det foregår fuldstændigt på barnets præmisser – og afhængigt af barnets alder, vil det være en fordel at sessionen er uden forældrenes tilstedeværelse i lokalet. Det er utroligt vigtigt med disse temaer, at barnet kan sige, hvad det føler og oplever, uden at skulle tænke på om, det gør nogen vrede eller kede af det…

SELVVÆRD OG SELVTILLID

Selvværd kan siges at være psykens fundament og selvtillid, at være psykens stillads.

Et billede jeg plejer at bruge, når jeg behandler børn er, at selvværdet er træets rod. Det er dét der sørger for at vi står sikkert forankret og kan trække næring og grokraft til os, og kan modstå livets storme og udfordringer.

Det er ikke lige til at se, for det er under jorden. Men dét der afgør om vi kan stå fast eller vælter, det er, om vores rodnet er stærkt eller svækket.

Rodnettet er det vi “er”, det er det vi véd om os selv; at vi er særlige, værd at elske, og med ret til at være præcis os! Et stærkt rodnet gør os i stand til at føle os hele.

Selve træet, dét der kan ses over jorden, det er vores selvtillid. Det er et billede på dét vi kan, det vi tø, gørr og dét vi vil. En stor og kraftig krone, betyder at vi har tillid til os selv, en lille vissen krone, at vi ikke har…

Det er vigtigt, at der er balance mellem rodnet og træets krone. Er rodnettet kraftigt, kan det bære en stor krone. Er det svagt, er der fare for at træet vælter i en storm.

Er det kraftigt, så kan træet godt tabe en gren eller knække. Roden vil have kræfter til at skyde på ny. Derfor er det klogt at have fokus på at barnet får et godt selvværd.

Til sammen sørger rodnet og træ for, at vi kan møde verden med en positiv holdning. Selvtillid og selvværd er vigtigt for at kunne begå sig i både skoler og fritidsaktiviteter, for at kunne tilegne sig nyt, for koncentrationsevner og for at turde leve livet…

Behandling

Barnets selvværd kan være påvirket af for eksempel mobning, følelse af svigt eller manglende formåen. Hvis et barn føler sig usikker på sig selv og dets evner, er det udsat.

Hypnoterapi er en meget nænsom metode til at styrke selvværd og selvtillid, da fokus ikke er på hvad barnet mangler, men på, hvad det ønsker at have.

I trance (under hypnose) er vi nede under barnets selvkritiske sans. Hér kan barnet bearbejde oplevelser og følelser, på én gang nærværende og på sikker afstand. Det giver tryghed og (selv)tillid.

Ligeledes er vi, under trance, i stand til at tale godt om og til os selv, til ukritisk at modtage anerkendelse og ros, til at (gen)opdage vores værd.

MOBNING

Et barn der er – eller har været – udsat for mobning, får nedbrudt både selvværd og selvtillid. Selv efter at mobningen er bragt til ophør, kan barnet sidde tilbage med ar på både selvværd og selvtillid.

Mobning nedbryder det fundament af selvværd – vor tro på egen værdi – som vores tillid til os selv bygger på. Uden tillid til os selv, kan det være svært at have det til andre. (se evt. emnet ovenfor; selvværd / selvtillid).

Det kan være utroligt svært for barnet at bede om hjælp, da ofre for mobning ofte føler sig skamfulde og ikke ønsker at fremstå som “én de andre ikke kan lí”. Ofte ser barnet det som et næsten ubærligt nederlag at skulle fortælle det ikke er populært – og dertil kommer, at de kan være svært for barnet at sætte ord på dét der foregår.

Hvis barnet ikke selv fortælle om mobningen, er det svært for forældre at gribe ind i tide, dvs. inden det sætter sig spor i barnets selvfølelse, da symptomerne er så spredte og udvikler sig over tid.

Svært at skelne

Det kan også være svært at skelne, hvornår det er drilleri og hvornår det er mobning. En bredt accepteret definition er, at det er mobning når en person igennem længere tid har følt sig forfulgt, truet (bredt forstået) og holdt udenfor.

Et yderligere problem er, at et mobbeoffer bliver mere og derfor endnu mere sårbart. Set udefra kan det virke, som om barnet “bare er over følsomt”.

Hér er det utroligt vigtigt at barnet følelser anerkendes af de nærmeste, og at dé er udgangspunktet for en snak om, om det er mobning eller drilleri.

Bred indsats er nødvendig

Barnet der mobbes i skolen, har ikke selv redskaber til at tackle mobningen – så havde det gjort det!

Som forældre står man magtesløs, hvis ikke skolen straks, kompetent og aktivt går ind i en løsning. En løsning der omfatter både mobber, mobbeoffer og medløberne.

Uanset om skolen magter opgaven, er der tit nødvendigt at hjælpe barnet med at genopbygge selvtilliden. Ligeledes med at reparere selvets fundament; selvværdet.

Når voksne mobber børn

Desværre er det ikke kun jævnaldrene, der kan finde på at mobbe barnet, det kan lærere og trænere også.

De kan gøre det ved at overse barnet, tiltale det i nedladende / hånende tonefald eller komme med nedsættende bemærkninger og gøre det til grin over for klassen / holdet.

Al mobning handler om, at dén der mobber, stiver sin selvværdsfølelse af ved at mobbe.

For både voksne og børn der mobber gælder det, at mobberen er langt den svageste person. Det er dog en ringe trøst, for den der bliver mobbet…

Behandling

Her kan terapi i trance hjælpe barnet til at genfinde sin tro på sig selv og andre – effektivt, trygt og på sikker afstand.

Samtidigt findes og etableres de redskaber i barnet, der gør, at det fremover kan afvise mobning.

Ofte kan det være fordelagtigt at kombinere behandlingen af barnet med en coaching af forældrene.

Det er en barsk oplevelse at se sit barn mobbet og mistrives. Det oplevede jeg selv. Det var faktisk dét der i sin tid fik mig i gang med at læse terapi.

‘Det er vigtigt at få ydre styrke og indre ro til at støtte sit barn – og sig selv – i processen.

Relevante link og rådgivning

Organisationen Red barnet, har ligeledes en lettilgængelig side for børn og forældre – http://www.redbarnet.dk/danmark_og_grønland/mobning/gode_råd-1.aspx

Digital mobning øger risiko for selvskade – https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/digital-mobning-fordobler-risikoen-selvskade-og-selvmordsforsoeg

5 råd om håndtering af mobning på de sociale medier – https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/5-gode-raad-saadan-stopper-du-digital-mobning
De her 6 app skal du – som forælder – kende til – https://www.dr.dk/levnu/boern/digital-mobning-de-her-seks-apps-skal-du-kende-som-foraelder
Folkeskolens klageordning – https://www.dr.dk/nyheder/indland/frustreret-far-klagede-over-mobning-efter-fem-maaneder-er-der-ingenting-sket

GENERTHED

Generthed er når en person er synligt sky, tilbageholdende og usikker.

Indadvendt natur eller lavt selvværd?

Det er ofte dét prædikat som et genert barn bliver mødt af. Men generthed er mere end det.

Det er meget almindeligt, at børn i perioder er mere reserverede end andre. Men det er naturligvis vigtigt først og fremmest at fastslå, om barnet er stille på grund af dets natur eller alvorlige problemer.

At være genert, kan for et barn, være en væsentlig barriere både når det gælder sociale relationer og for barnets indlæring.

Hvis barnet hæmmes af generthed, vil det ofte gå ud over modet på at prøve noget nyt og på at lægge ting bag sig. Desværre kan barnet også være meget nemt at drille – og drilleri kan udvikle sig til mobning.

Svært at sætte ord på

Når man er genert, er det svært at bede om hjælp og det er svært at sætte ord på.

Genertheden kan også blive et “helle” et gemmested, hvor barnet ikke behøver at tage ansvar eller stilling. Der er ikke noget galt i at have et “helle”, men at gå igennem livet med ”hellen” over hovedet – ude af stand til at tage ansvar for sig selv, sit liv og andre – det bliver ikke nemt…

Alt nyt opleves som en trussel af den generte.

Et genert barn, vil ofte undlade at bede læreren om at forklare dem noget, af angst for at de andre eller læreren skal tænke, at det er dumt. Utryghed, fremmer på ingen måde læring og barnet er måske på vej til at skabe en ond cirkel.

Behandling

Men genertheden kan bearbejdes, og det er afgørende om barnet gennem sin opvækst får forstærket sin generthed eller om barnet lærer at overvinde den.

Jeg har haft en 4. klasses elev som klient, der pure nÆGtede at skulle i 5. klasse; for læreren havde før sommerferien fortalt, at i 5. skulle man fremlægge for klassen… Det fik han overvundet; men forud havde både forældrene lovet og truet med alt mellem himmel og jord, skolen skrevet og henvist til loven og skolepsykolog, etc….

Det tog kun 2 gange 1 ½ time, så var han i fuldt firspring på vej til skole, med mod på liv og læring. Ikke en solstrålehistorie; bare en anden tilgang.

Generthed kan have sin oprindelse fra mange ting. Hvad, der præcis gør et barn genert, er svært at udpege – ofte kommer svaret fra såvel barn som voksen: ”det har jeg / hun / han altid været”.

Som med enhver klient, er behandlingen af et barn der hæmmes af generthed, af individuel karakter. Der kan være flere veje til at kvitte generthed. En af de mest effektive er en kombination af samtaleterapi og hypnose; hypnoterapi.

Vi starter oftest med en gåtur, læse en historier eller snakke yndlings youtuber / eller spil. Jeg har erfaring med behandling af børn og unge siden 2008.

I samtalen sættes fingeren på, hvordan barnet ønsker at møde verdenen. I trance (under hypnose) arbejdes der blidt og effektivt med at styrke barnets tro på sig selv, selvværd og tilliden til, at dets egne tanker og følelser er gode nok. De begrænsende overbevisninger og tvivl, erstattes med nye og mere støttende mønstrer.

Efterfølgende indarbejdes ressourcer til at kunne vælge sin egen tilstand, til at kunne opretholde en tryg og rodfæstet følelse af, at være god nok og af at have mod, vilje, værdi og ret til at være sig selv.

ANGST

Nervøsitet, præstationsangst, fobier, separationsangst, diffus angst, panikangst, social angst, generthed, utryghed, eller det vi kalder “hverdagsangst” som: mørkerædhed, vandskræk, højdeskræk, etc.

Angst har mange betegnelser, og listen ovenfor, er langt fra udtømmende. Alle handler de på den ene eller anden måde om en tilstand, der begrænser barnets udfoldelse og har mange negative konsekvenser for et barneliv.

Der er to vigtige aspekter omkring et barn, der er angst.

  1. barnet kan ikke gøre for det.
  2. som forældre skal man ikke skamme sig over det.

Alle børn bliver bange, men nogle gange tager det overhånd og bliver til en lidelse; angst. Angst kan ramme alle!

Hvornår skal man handle

Som forældre er det vigtigt at vide, hvornår vi skal reagere på det angste barns signaler. Generelt kan man sige, at vi skal handle i det øjeblik, vi oplever, at barnets angst hæmmer de sociale færdigheder og relationer: Det kan være, at barnet er bange for bier og ikke vil med i skoven i biologi eller med på lejeretur med “Fritten”. Det kan være når det nægter at køre i bus, eller bil, af frygt for at der skal ske en ulykke, Ikke tør sove, etc.

Angstfremkaldende hverdag

Eksempler på det vi kalder “hverdagsangst” er f.eks.: højdeskræk, angst for elevatorer og lukkede rum, hunde, insekter, mørke, etc.

I vores stenalderhjerne giver de fint mening. Du kan komme til skade ved at falde ned, hunde kan bide, insekter bide eller stikke etc. Vores stenalderhjernen kan godt huske at vi engang var byttedyr og at de der jagede os, så bedre i mørke end os…

Dertil kommer oplevelser, hændelser og situationer barnet kommer ud for; og som det unge sind, nogle gange håndterer ved at reagere med angst.

Angst kan gå over af sig selv, men det kan også udvikle sig til lidelser som spiseforstyrrelser, hypokondri, skolevægring, præstationsangst og egentlige eksistentielle problemer.

Signaler overses let.

Ligesom voksne kan børn udvikle egentlige fobier, men det kan være svært at sætte ord på, så deres angstsignaler bliver ofte overset eller (værre) afvist som “sådan noget pjat, du er jo en stor pige / dreng”…

Det kan resultere i, at barnet føler sig forkert, misforstået, sølle… Ingen ad delene gør noget for at forbedre tilstanden…

Men det er nu sådan, at andres angst / fobi, ofte virker uforståelig for os.

Behandling

Som terapeut går jeg ind og løser op for de blokeringer, som angsten har skabt. Det sker som oftest, som en kombination mellem samtale og hypnoterapi.

Hypnoterapi er virkningsfuldt fordi barnet i trancen kan se på dén eller de situationer, der skabte og udløste angsten – fra sikker afstand, og ændre på situationen og sine følelser omkring den.

Herefter vil banet vælge sin nye reaktion og skabe nye mønstre, der støtter frem for at begrænse.

TRISTHED

Tristhed, ked-af-det-hed, tungsind m.v., er alle betegnelser der kan dække følelsen af “at græsset er gråt”. Om det er en helt naturlig tilstand eller en depression, vurderes oftest på varigheden og barnets øvrige adfærd.

Kan ikke italesættes.

Til tider kan der være en aktuel og åbenbar årsag til humørsvingningerne eller tristheden, andre gange kan det være svært at finde en åbenbar årsag.

Det kan være svært for både omgivelserne og barnet at tackle humørsvingningerne. Det bliver ofte opfattet som uberegneligt og tvært.

Det er almindeligt, at det ikke er muligt for barnet at sætte ord på sin følelse.

At spørge ind til barnets tanker og følelser bliver oftest mødt af et – stadig mere – desperat ”det ved jeg ikke” og af, at barnet trækker sig yderligere ind i sig selv. Det hjælper selvsagt ikke, hvis barnet føler sig misforstået.

Symptomer

Tilstanden er præget af generel nedtrykthed, manglende livslyst og bekymringer – ofte kombineret med en trang til at isolere sig fra omgivelserne. Barnet kan glemme at det nogen sinde har følt glæde, overskud og livsmod.

Der vil ofte være ledsagende fysiske symptomer som humørsvingninger, søvnbesvær, appetitløshed og en udtalt træthed (som ikke kan soves væk).

Perioder med indadvendthed er en normal del af et barns udvikling. Derfor er det mere ændringer i barnets adfærd, der kan indikere, at der er behov for hjælp udefra.

Tristhed kan udløses af en ubearbejdet sorg, vrede, afmagt, mobning – men også meget andet.

Behandling

En del af behandlingen vil være at få sat ord på disse tanker og at udvikle evnen til at se dem fra nye vinkler. Vi skiller så at sige problemstillingen ad og kigger på den enkelte del for sig. Dét der virkede uoverkommeligt, øves gennem praktiske opgaver og øvelser i bl.a. samtale og selvværdstræning.

Link til Psykiatri fonden

http://www.psykiatrifonden.dk/soeg.aspx?SearchTerm=b%C3%B8rn+og+depression

HIDSIGHED OG VREDE

Hvis et barn jævnligt viser aggressiv og/eller voldsom adfærd er der grund til bekymring. Hidsighed er oftest et symptom på mistrivsel og adfærden udtryk for desperation og indestængt frustration – eller et forsvar. Reaktionen kan komme til udtryk, hvis barnet oplever sig afmægtigt eller føler sig forurettet.

Forælder frustrationen

Som forældre kan man opleve omgivelsernes fordømmelse for at man har forkælet barnet, og måske er der en snert af sandhed i det.

Uanset, så gælder det om at tage handling, og få redskaber til at håndtere barnets reaktioner og finde en strategi for at stå sammen i at støtte hinanden som forældre i, at støtte barnet til at få en anden adfærd.

Ofte giver det hurtigere resultater, hvis barnets behandling følges op med en coaching af dig som forældre, i forhold til at tackle barnets og egen proces.

Vrede

Men alle har brug for at give udtryk for deres vrede, og (også) børn kan have problemer med at give udtryk for vreden på en konstruktiv måde.

’Vrede’ er den modsætning til ’svaghed’ og ’sårbarhed’ der kan få barnet til at føle sig stærkt og i kontrol. Men hyppige vredesudbrud kan være ødelæggende for både barnets selvopfattelse og dets relationer til omgivelserne.  
Det kan også blive problematisk, hvis barnet bliver afhængig af vreden som en måde at udtrykke sig selv på eller venner sig til at bruge vreden som et våben.

Nogle børn vender vreden udad mod omgivelserne – og andre vender den indad mod sig selv, og lader følelserne ulme og gnave i det indre. 
Begge måder at tackle vreden på er lige skadelig for såvel den vrede, som dem vreden går ud over.

Behandling

Vrede, uregerlige eller hidsige børn er en prøvelse for deres omgivelser. Men intet barn ønsker at opleve afvisning, irettesættelser eller straf.

Det er utroligt vigtigt, at barnet føler sig forstået, accepteret og elsket – på trods af sin uacceptable adfærd.

Det er de voksne omkring barnet der skal vise barnet, at barnet selv er ok – det er adfærden, der ikke er ok. Derfor indgår coaching af forælderen(e) i forløbet.

Nogle gange drejer det sig om at give barnet redskaber til at handle og reagere anderledes, at lade dem opleve 1) at det er muligt og 2) hvad de vinder ved at give slip på vreden.

Andre gange har barnet (også) behov få at få sat ord på dét, der har skabt mønstret.

Barnet og jeg arbejder på at forløse vreden og at lære at bruge den konstruktivt frem for destruktivt. Ved at kende sine følelser og anerkende årsagen til dem, opnår den barnet evnen til at kontrollere og dermed kunne slippe vreden.

En sød historie fra en debatside om vrede børn:

I et supermarked skubber en mand en indkøbsvogn med en hysterisk skrigende unge slæbende efter sig. Med en bevidst lav og rolig stemme, gentager han: “Rolig Peter. Lad nu være med at skrige. Ja Peter, slap så lige af, Peter – ikke være sur nu. Godt…” 
En lidt ældre dame ser dette og siger rørt: – “Sikke sødt du prøver at tale din søn Peter til ro.”

– “Øhhh ….det er da mig, der hedder Peter.”

Link; https://dpf.dk/produkt/bog/vind-over-vreden

Forældres skilsmisse

Forældres skilsmisse påvirker børn stærkt – uanset hvor enige forældrene er om skilsmissen.

Er forældrene uenige, vrede, sårede eller har der været svigt, med ind over; så påvirkes de blot så meget stærkere…

I en kombination af samtale- og trance, kan vi arbejde med den ked-af-det-hed, vrede og skyldfølelse, som ellers ofte bliver undertrykt (ubevidst) af barnet.

Samtaleterapi /Trance er også i spil i forhold til at (gen)skabe gode, ligeværdige og givende relationer.

“Vi kan ikke omskabe historien, men vi kan skabe nye og ressourcestærke måder at tænke på historikken på”.

Sorg behandling

Vi er alle påvirket – også børn – når vi kommer ud for hændelser i vores liv, som vi hellere ville have været foruden.

I en kombination af samtale, terapi og trance; kan man komme lidt hurtigere gennem sorgens 4 faser.

Samtidig lære barnet / den unge, at det er ok at have det som de har det og at sorgbearbejdelse er en naturlig proces.

Sorg har mange facetter; det kan være skole-skifte, mobning, bedste ven forsvinder, forældres situation, sygdom, dødsfald, kæledyrs bortgang, mv.

“Følelsen er altid rigtig, for dén der har den”. Også selv om det er svært at forstå for en voksen…

Behandling

Det er ofte fordi man er en ”voksen ude fra” at barnet / den unge kan tale frit.

Med stress-release og hypnoterapi, kan man hjælpe barnet / den unge, til at få bearbejde sorgen, slippe den og sætte den på plads.

Søskende jalousi

Jalousi er en utrolig ødelæggende følelse. Det bliver ikke mindre ødelæggende for selvværd og selvtillid, at man er barn.

Søskende jalousi er naturlig, men kammer nogen gang over, så den bliver destruktiv for relationer i såvel familie, som børnene imellem.

Jalousien kan også opstå, hvis man bringer børn sammen fra flere familier i nye samlivsformer – eller hvis barnet føler at det har mistet / skal dele sin ene forældre med “fremmede børn”.

”Man bliver ikke søskende af, at far og hans kæreste, bliver kærester” som Simon på 12 udtrykte det.

Jalousi kan ligeledes være på spil, hvis far eller mor finder en ny partner – uanset at den anden forældre, er kommet videre selv…

I samtale vender vi de situationer der nager barnet og ser på, hvilke følelser der er tilknyttet og hvilke redskaber der skal til.

Ved at give barnet/ den unge redskaber til at takle følelsen – så vel som relationen – på en ligeværdig og god måde, opleves, at man kan føle sig selvsikker og tilfreds gennem bearbejdning af de “forbudte” følelser.

Søvnproblemer – og/eller mareridt

Søvnproblemer kan have mange årsager.

Det kan være problematisk at falde i søvn, problematisk at vågne om morgenen, vanskeligt at sove igennem, man kan have mareridt, ikke ville sove alene, ikke sove i mørke osv.

Uanset, så er manglende søvn et problem for trivsel i hverdagen.

Gennem samtaleterapi og evt. trancearbejde, ser vi på de mønstre og ubevidste lag, der evt. kan ligge til grund. Når først det er bearbejdet, kan barnet lære metoder til at bringe sig selv i en afslappet tilstand og at kunne falde i søvn.

Om behandling, fortrolighed og tavshedspligt

Barnet; Ofte starter vi en kortere sessionsrække med samtale, coaching og terapeutiske værktøjer. Det skal være på den unges præmisser og vi tager afsæt i den problemstilling den unge finder vigtigt.

Ca 60% af mine klienter er børn og unge.

De fleste henvendelser sker indenfor; skole- og studietræthed, eksamensangst, mobning, ensomhed, forældres skilsmisse og komplikationer, rodløshed, manglende selvværd og selvtillid, afhængighed af alkohol eller hash, skænderier med forældre, kæreste sorg, studiestress, generthed, at føle sig social utilpas.

Sessionerne sker – som for voksne – i fortrolighed, og jeg har tavshedspligt.

Det betyder ikke, at barnet ikke selv må fortælle om oplevelsen eller hvad vi taler om. Men der skal være respekt om barnets proces og sind. Jeg opfordre forældre til at lade barnet selv bringe det på bane, og respektere, hvis det ikke gør det – lige med det samme.

Min tavshedspligt er central i min relation til barnet. Men jeg fortæller dem altid; ”at hvis de vil gøre skade på sig selv eller andre, så må jeg godt sladre”… og så griner vi lidt af det. Men sådan ER det faktisk; og jeg siger også til, hvis det enten er en anden faglighed, der skal ind over – eller hvis jeg oplever, at der er noget forældrene bør vide.

Hvem er jeg, og er jeg den rette?

Indledende snak

Hos mig starter vi med en indledende snak. Jeg har ikke et sted du kan booke direkte.
Jeg skal vide at jeg kan gøre en forskel for dig – og du kan forhåbentligt få et indtryk af mig.

Hvis du har lyst til en indledende snak om det du går og tumler med, er du meget velkommen til at ringe til mig. Jeg træffes bedst mellem 10.00 og 20.00. Hvis der er telefonsvarer på, bedes du lægge navn og nummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Kontakt mig

RING 25 33 12 58
E-MAIL Tville
En snak er helt uforpligtigende. Vi kan så aftale en tid, hvis du ønsker det.

NB! Kun jeg ser den mail. Ingen andre har tilgang. Men i disse GDPR tider (datasikkerheds regler), vil jeg bede dig om at undgå personfølsomme oplysninger i mailen. Detaljer tager vi i telefonen, eller ved vores første session.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Med kærlig hilsen

Tville

Vestergade 10 Baghuset
4600 Køge