Forældre til teenagere husker godt hvor frustrerende det kan være, at være teenagere.

Derudover er der kommet en bred erkendelse af, at der er en række temaer, som ens pre-teenager / teenager, ikke skal tumle med alene – og at man som forældre – netop fordi man er deres forældre – ikke selv kan få lov til at støtte op, som man helst ville.

At sende sin teenager til en coach, hverken kan eller må erstatte en god snak i familien, men der er emner, som den unge kan have stort udbytte af at drøfte med en udenforstående voksen.

Typiske teenage-temaer til teenage coaching er uddybet nedenfor.

Forældrecoaching

Fra den store udbredelse som coachingbegrebet har i dag, ved mange, at der kan være hjælp at hente.

At man ikke nødvendigvis som forældre til “en teenager i selvsving” behøver at lade stå til, grave sig en skyttegrav, vente – og håbe på, at de når at bliver 21…”.

Som forældre kan man have utroligt stor gavn af en udenforstående sparringspartner, både af hensyn til én selv på det personlig plan, til forholdet til den unge – og ikke mindst, til at føle at man udfylder rollen som kompetent teenageforældrer.

Forældre til en teenager

Hvad er coaching

Teenage coaching

Jeg har rigtig mange unge mellem 13 og 25 i coaching. Derud over, er der også en del mellem de 10 og 13.

Typisk handler det om temaer og problemer relateret til skole, relationer eller familie.

Det handler ofte om situationer der er gået i hårdknude, mobning eller generel mistrivsel. 

Det kan også handle om en pludselig indtruffen forandring af adfærd, som forældrene står uforstående overfor, og som den unge kategorisk nægter at tale om.

Det kan være hér, at en snak med en coach kan være en god idé.

En uformel snak med en person de “ikke skal stå til ansvar for”, en person der har 100% fortrolighedspligt*), en voksen de kan stole på og som ser det hele “udefra” og som kan løsne op for situationen.

Det er muligvis ikke hårdere at være pre-teenager eller teenager, end førhen, men bl.a. bogen ”Din teenager skal coaches, ikke opdrages” (Arne Nielsson m.fl.) satte tidligt fingeren på en udvikling, der egentlig har været i gang over længere tid.

Jeg lægger altid ind i rammen, at ”hvis du vil gøre skade på dig selv eller andre – så må jeg gerne sige det ;o)” Og så griner vi lidt af det. Men det er faktisk utroligt vigtigt, at den unge kan snakke i fuldstændig fortrolighed med mig. Og at forældrene lader være med at ”fritte” – selv om det er i den bedste hensigt.

Er der noget alvorligt; så aftaler jeg med den unge, at vi rækker ud; og at forælder kontaktes.

Teenager i dag

Forældre til teenagere husker godt hvor frustrerende det kan være at være teenagere. Derud over, ved de også fra den store udbredelse som coachingbegrebet har i dag, at der kan være hjælp at hente.

Forældre ved, at man ikke nødvendigvis som teenager behøver at tumle med det hele alene, og at man som forældre ikke bare skal lade stå til, grave sig mentalt ned, vente og håbe på at de bliver 20 en dag…

Til toppen

Det er ikke alt man behøver leve med

Der kan være episoder i et teenageliv, som man ikke finder det rimeligt, at de skal gå og tumle med alene. Her tænker jeg på ting, der ikke går over af sig selv.

Det kan f.eks. være: mobning, generthed, rådvildhed (hvis den unge ikke synes kemien passer med sin studievejleder). Det gælder den alt for dybe kærestesorg, forældres skilsmisse, tab og sorg (dødsfald, selvmord), vrede og/eller bitterhed.

Det kan også være forbier der skader den unges sociale liv (vandskræk, forsamlinger, lukkede rum, hunde – eller andet, der er svært at undgå i hverdagen), ligesom; nederlagsfølelse, misbrug af rusmidler, det at tackle forandringer, eksamensangst, m.m.

Nogle af det ofte forekomne emner er uddybet nedenfor – andre kan høre til i samtaleterapi / hypnoterapi-kategorien. Læs mere her om samtaleterapi / hypnoterapi.

Naturlig tilstand

Det er vigtigt at slå fast, at dét at være teenager er en naturlig og sund udvikling hen mod en større selvstændighed, frem mod voksenlivet.

Det hører alderen til at være i vildrede og motiveret for at gøre oprør.

Det kan være svært at følge med, indrømmet! Den ene dag er de overstadige, selvoptagne, positive – den næste kan de være fulde af selvhad, komplekser eller trods.

Det er til gengæld også vigtigt at sætte fokus på, at der mulighed for at skyde nogle gode genveje. Det kunne f.eks. være med coaching, men det er også nødvendigt at du overvejer hvorfor.

Kognitiv coaching må aldrig sættes i stedet for en god og nødvendig snak med sin teenager. Men dét kan også i sig selv være noget af en udfordring. Det ved jeg af erfaring.

Til toppen

En blivende forskel

At blive introduceret til coaching i teenageårene kan gøre en stor og positiv forskel for den unge, faktisk langt ind i voksenlivet.

En teenager der har oplevet den forskel det kan gøre at blive coachet, vil ikke gå for længe med fortrængte traumer, begrænsende overbevisninger eller tanker der hæmmer dem i deres livsglæde. De ved der er noget at gøre – og, at de selv er i stand til at vælge, at gøre noget ved det.

Der er ikke noget galt

Udgangspunktet er, at der ikke er noget galt med den unge!

I teenagecoachingen handler det om at skabe refleksion hos teenageren, skabe selvindsigt, se på relationer og på, hvordan de ønsker at have det.

Det handler om, at den unge får redskaber til at træffe til- og fravalg, til at sætte sig mål, eller til at have det godt med ikke at sætte sig mål.

Det handler om at opbygge et selvværd og nedbryde de eventuelle mentale barrierer, der forhindre dem i at nå – eller i at turde at gå efter – målet.

Om fortrolighed og tavshedspligt

Teenagecoaching er, som coaching for voksne, indrammet af fortrolighed. Det betyder bl.a., at jeg ikke kan forpligte mig til at genfortælle eller drøfte med forælderen, hvad der taltes om under coachingen.

Det betyder ikke, at den unge ikke selv kan fortælle om det. Men der skal være respekt om den unges evt. ulyst til at drøfte coachingen.

Det betyder heller ikke, at vi ikke kan samarbejde om, at der også støttes op om den unges proces hjemme. Det betyder blot, at den unge skal være sikke på at han/hun kan stole på mig og at jeg iagttager samme fortrolighedspligt over for den unge, som jeg vil have overfor en voksen.

Til toppen

NB om teenage coaching

Teenage coaching er en velegnet og gennemprøvet teknik, til at få set på en problemstilling eller udfordring fra nye vinkler.

Terapi er ikke kun symptombehandling, men egentlig problemløsning. Samtidig sikres det, at du forebygger lignende problemer i fremtiden.

Hypnoterapi er en dybdegående behandlingsform, hvor du i trance kan bearbejde traumer og begrænsende overbevisninger fra sikker afstand.

Du kan læse mere om samtaleterapi og hypnoterapi eller coaching via knapperne i menubjælken øverst på siden.

SKOLETRÆT / LÆSETRÆT

At være træt af skolen, uddannelsen, lærepladsen m.v. er en tilstand som de fleste forældre kan huske de selv har oplevet. Det er en udefinerbar følelse af at være træt og umotiveret i forhold til uddannelsen, sin situation, familien etc.

Den unge er ved at rive sig løs af autoriteter – og netop dét opfattes skolen ofte, som repræsentant for.

Mange klare sig igennem og får afsluttet deres skole / uddannelse læretid – men et uhyggeligt – stort antal gør ikke.

Hvad handler det om

Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der gør udslaget for, om den unge klare den selv, eller kan have gavn af en neutral persons støtte.

Ofte finder den unge frem til, at det handler om f.eks. eksamensangst, social mistrivsel – dårligt eller intet forhold til klassekammeraterne, præstationsangst, dårlig kemi med en eller flere lærere, modstand mod (tør ikke) selv at tage ansvar, oprør mod følelsen af læres eller forældres forventninger / pres, frygt for nederlag eller følelsen af at være bagefter, frygte nederlag m.v.

Det kan også handle om at den unge lige p.t. er vildt optaget af noget andet. Og netop på dét tidspunkt i den unges liv, kan være ret uimodtagelig for forældres og læreres velmenende råd og vejledning.

Behandling

Hér kan det være, at jeg som terapeut kan gøre en forskel. Jeg er neutral, har tavshedspligt og har en række redskaber, som den unge kan tilegne sig på egne præmisser.

Om det er samtaleterapi, hypnoterapi eller coaching, der er løsningen for den unge. Det finder vi ud af undervejs.

Til toppen

EKSAMENSSKRÆK / PRÆSTATIONSANGST

Eksamensnervøsitet er ikke det samme som eksamensangst. Det skader ikke præstationen at være lidt nervøs og have sommerfugle i maven – det skærper den måske endda ved at øge fokus.

Eksamensangst er derimod ødelæggende for en præstation til eksamen.

Symptomer på eksamensangst er både fysiske og psykiske.

Typiske symptomer på eksamensangst er: hovedpine, mavepine, hjertebanken, svedige hænder, tørhed i munden, appetitløshed, træthed, søvnløshed, koncentrationsbesvær, den ”sorte klap”, tristhed og negative tanker om sig selv og egne evner.

Eksamens-, præstations- og præsentations-angst

Eksamensangst, præstationsangst og præsentationsangst er tre meget tæt beslægtede angstformer.

For den der har stiftet bekendtskab med bare en af disse, er det noget af det mest forfærdelige.

Det er de færreste, der ikke har mødt denne form for angst i én eller anden grad. For den eksisterer i grader.

For nogle bliver angsten en altoverskyggende tilstand, hvor al aktivitet i forhold til eksamenslæsning eller forberedelse til præsentationen, bliver hæmmet.

Andre der oplever angst i forbindelse med eksamen eller præsentationer, har en ubevidst mental strategi, der er i stand til at tage energien fra angsten med overspringshandlinger, hvorved den alligevel for forhindret dem i, at forberede sig.

Mange der har eksamens- eller præsentationsangst oplever, at når disse former for angst først har givet sig til kende én gang, bliver det værre fra gang til gang.

Psyken husker hvordan det var sidste gang – og gangen – og alle de andre gange angsten har været aktiveret i systemet.

Behandling

I mange tilfælde kan den angst der opleves i forbindelse med at læse eller gå til eksamen, være gammel angst fra fortiden, der aldrig er blevet bearbejdet og sluppet, og det kan være en god idé, at få gjort en ende på den.

I behandlingen arbejdes med 1) at finde frem til årsagen, 2) hele denne oplevelse og 3) forberedelse til fremtidige præstationer – uden angst.

Vi forandrer tankerne om at præsterer fra et ubehageligt, til et behageligt mønster.

Til toppen

MISBRUG (ALKOHOL / STOFFER)

Der er ingen enkle svar på, hvorfor unge bruger rusmidler.

Unge har – ligesom voksne – vidt forskellige grunde til at bruge rusmidler. Men til forskel fra voksne, befinder unge sig samtidig midt i en udviklings- og brydningstid, hvor alting skal afprøves, og hvor de skal finde deres egne ben at stå på. Det gælder også i forhold til rusmidler.

Hvorfor gør de det?

• Langt de fleste unge nøjes med at prøve, fordi de er nysgerrige – og når de er blevet den erfaring rigere, går de videre til næste afprøvning i deres ungdomstid. Men nogle af de unge fortsætter med at bruge rusmidler – mere eller mindre regelmæssigt – efter den første afprøvning.

For at få det godt

• Rusmidlerne bruges for at have det sjovt. Rusmidlerne får de unge til at føle sig afslappede og/eller fulde af energi. Rusmidlerne får usikkerhed og generthed til at forsvinde og giver i stedet selvsikkerhed, åbenhed og overskudsfølelse.

For at få det bedre – eller mindre dårligt

• Rusmidlerne bruges til at komme væk fra noget. Rusmidlerne får de unge til at glemme/ klare hverdagen bedre. Rusmidlerne dulmer dét, der er svært – eller er simpelthen en flugt fra kedsomhed.

For at prøve

• Rusmidlerne bruges fordi de er spændende, forbudte og farlige. Rusmidlerne bruges til at udforske grænser – både andres og egne, til selvmedicering*) eller rusmidler prøves simpelthen af ren nysgerrighed.
• Rusmidler kan også bruges til at signalere over for forældre, andre voksne og venner, at en ung er ved at gå fra at være barn og ved at komme ind i voksenalderen.

Fordi de tror at andre gør det

• Rusmidlerne bruges fordi vennerne gør det. Rusmidlerne er en del af normen i gruppen. Ved at bruge rusmidler bliver de unge en del af et socialt fællesskab – for nogen unge er dét måske første gang i deres liv.

Alkohol

Lavt selvværd giver tidligere alkohol-start

De unges oplevelse af dem selv hænger sammen med, hvornår de begynder at drikke.

Ifølge de unge selv drikker de, fordi det bevirker; at de har det sjovt, og at det gør dem mere selskabelige og ugenerte.

Det hænger godt sammen med, at unge der har lav selvtillid er dårlige til at tage beslutninger og bukker lettere under for gruppepres. Unge med en negativ opfattelse af skolen, starter ofte en tidligere alkoholdebut end andre.

Et længerevarende, stort alkoholforbrug betyder, at den unge mister kroppens naturlige signaler for, hvornår der er drukket for meget, og derved risikerer at skade dig selv og andre.

Ti faresignaler

De færreste unge gider at tælle genstande.

Men der er et par spørgsmål, man kan bede den unge forholde sig til.

Kan den unge sige ja til flere af nedenstående spørgsmål, er det på tide at overveje om der skal behandling til.

• Finder du tit på en undskyldning for at drikke?
• Har du nogen sinde lovet dig selv ikke at drikke i f.eks. en uge, men ikke kunnet holde det?
• Bruger du alkohol til at flygte fra noget?
• Har nogen sagt, at du drikker for meget?
• Har du forsøgt at skjule, at du drikker alkohol for at undgå ballade med familien?
• Har du svigtet aftaler med nære venner / kæreste, fordi du har drukket?
• Har du haft sygedage på grund af tømmermænd?
• Skal du drikke mere end tidligere for at blive påvirket?
• Bliver du fuld til fester, selvom du har besluttet ikke at få for meget?
• Drikker du nogen sinde så meget, at du har svært ved at huske, hvad der skete?

Behandling

Som med de øvrige behandlinger, kræver terapi, at den unge selv ønsker en forandring.

Vi har en række tilbud herhjemme i bl.a. officielt regi, der kan hjælpe hvor dette ønske ikke måtte være tilstede.

I min behandling går jeg, i samarbejde med den unge, ind og ser på de årsager der ligger til grund for, at den unge drikker – bevidst som ubevidst. Vi arbejder med at opbygge en værktøjskasse til at tage ansvar for sig selv, til at kunne være sig selv og til at kunne forholde sig konstruktivt til rusmidler.

Link: https://socialstyrelsen.dk/unge/rusmidler x https://uturn.kk.dk/

Hash

Hash er frem for alt et sløvende rusmiddel, der svækker evnen til at bevæge sig og hæmmer indlæringen og hukommelsen. Derfor kan hash føre til de samme problemer, som et stort ugentligt forbrug af alkohol kan.

Selv om en hashrus kun virker i tre til fire timer, tager det op til fem-seks dage, før stoffet er helt ude af kroppen igen – og op til 6 uger, før det ikke kan måles i en blodprøve.

Det er meget lang tid i forhold til andre rusmidler, og det betyder at et regelmæssigt forbrug af hash, stort set hele tiden vil påvirke kroppen og dermed indlæringsevnen og udviklingen hos den unge.

Afhængigheden af hash er mest psykisk

Ifølge en landsdækkende undersøgelse i 1999, havde hver fjerde unge i 9. klasse prøvet at ryge hash i 2018 var det 41%… (kilde; sundhedsstyrelsen)

Behandling

Min behandling af hash- samt: Kokain-, amfetamin-, snifning-, ecstasy- og alkohol misbrug, bygger alle på årsagsbehandling, frem for symptombehandling.

Som med de øvrige behandlinger, kræver terapi, at den unge selv ønsker en forandring.

Vi har en række tilbud herhjemme – i bl.a. officielt regi – der kan hjælpe; også anonymt. (se link nedenfor). Hvor det ikke ønskes, så kan det være at vi skal tage en snak.

Jeg har erfaret, at jeg ofte kan hjælpe med til at motivere den unge for behandling. Men det sker, at jeg anbefaler at gå videre til det officielle behandlingssystem, hvor de specifikke kompetencer med dette område.

Hvis jeg er tvivl om, om det er mig, der er den rette løsning, så finder vi en løsning og tager kontakt.

I min behandling går jeg, i samarbejde med den unge, ind og ser på de årsager der ligger til grund for, at den unge har sit misbrug – bevidst som ubevidst.

Vi arbejder med at opbygge en værktøjskasse til at tage ansvar for sig selv, til at kunne være sig selv og til at kunne forholde sig konstruktivt til rusmidler.

Link med lettilgængelig information, opdelt til hhv. den unge, forældre og behandlere;

• socialstyrelsen.dk/unge/rusmidler
• uturn.dk/ Speciale i unge og alkohol / børn af alkoholikere
• altomstoffer.dk/ som især har en god ordbog.

Til toppen

SPISEFORSTYRRELSER / CUTTING / SELVSKADENDE ADFÆRD

Selvskade ikke er en selvstændig diagnose, men optræder ofte i forbindelse med psykiske lidelser, især Borderline personlighedsforstyrrelse. Selvskade er hyppigst blandt unge kvinder, og den mest almindelige form for selvskade er cutting.

Stadigt flere unge piger har spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd. Imidlertid er der tal der tyder på, at drenge og unge mænd, er ved at tage lidelsen til sig.

Spiseforstyrrelser kan ses som et udtryk for usikkerhed, selvhad, et råb om hjælp, manglende selvværd og på én gang et sind i totalt kaos – og et ønske om fuldstændig kontrol.

Man sammenligner i dag spiseforstyrrelser med anden form for selvskade på linje med ’cutting (skære i sig selv)

En spiseforstyrrelse er også en personlighedsforstyrrelse. Den ramte har et forvrænget syn på sig selv – fx sit spejlbillede.

Hvad er personlighed og personlighedsforstyrrelser?

Personlighed kan beskrives som de markante træk, der præger et menneske og gør dets handlinger og reaktioner typiske og til en vis udstrækning forudsigelige.

Alle mennesker har nogle bestemte personlighedstræk, som omhandler deres følelsesliv, reaktionsmønstre, måde at tænke på, selvopfattelse og væremåde over for andre mennesker. Personligheden udvikles i et samspil mellem medfødte træk/dispositioner og erfaringer opnået gennem tilknytningen til andre mennesker i de første leveår.

Personlighedstrækkene vil være forbundet med gennemgribende, utilpassede væremåder i forhold til sansning, tænkning, følelser og handling, dvs. at et menneske, der lider af en personlighedsforstyrrelse, vil mangle fleksibilitet i sin væremåde og ofte fungere dårligt i en lang række af sociale og private situationer. Kilde: Vioss.dk

Årsagerne til og baggrunden for, at nogle mennesker udvikler anoreksi, er meget forskellige og det er derfor svært at tale om generelle årsager. Dog kan man opleve nogle temaer, som ofte vil gå igen hos mennesker, der lider af anoreksi, uanset hvad den specifikke årsag til sygdommen er.

Komorbiditet*) ses ofte ved spiseforstyrrelser. Det er vigtigt at undersøge, om mennesker med spiseforstyrrelser også lider af andre sygdomme, som enten har eksisteret før spiseforstyrrelsen eller er opstået i forbindelse med den.

*) Komorbiditet betyder, at der sammen med den primære lidelse – her en spiseforstyrrelse – også forekommer en eller flere andre lidelser.

Følelsesmæssig sårbarhed

De, der udvikler og fastholder en spiseforstyrrelse, er meget følsomme mennesker.

Man møder ofte det, man kan kalde; en tendens til oversensitivitet, med deraf følgende bekymring, skyld og skamfølelse. Dertil kommer en udpræget følelsesmæssig forvirring.

En spiseforstyrrelse kan have forskellig grad af alvor. Anoreksi (spisevægring) og bulimi (overspisning og efterfølgende tvungen opkastning) er to drastiske – og måske de bedst kendte, men der kan være kombinationer og varianter.

Det ville chokere der fleste, hvis de i en skoleklasse lavede en antonym opgørelse over, hvor mange der har prøvet at stikke en finger i halsen for at fremtvinge opkastning, efter overspisning… Det bliver man ikke automatisk behandlingskrævende af – men adfærden kan accelerere.

En spiseforstyrrelse udvikler sig

Nogle af de første tegn kan være: overspisning (også skjult), vægring mod at spise, øget interesse for slankeprodukter, sygelig optagethed af kogebøger, brug af afførende piller (håndkøb), voldsom overtræning og/eller en øget fokusering på “alt det, man synes er grimt ved sig selv”.

En person der udvikler en spiseforstyrelse kan opfatte livet som en krig. En krig mod: mad, sit udseende, følelsen af selvhad, behovet for perfektion, kontrol.

De ser ofte sig selv, i spejlet, som tyk – selv om vi andre ser en slank eller decideret tynd pige.

Dilemmaet opstår når idealet om det billede, den unge har, af et perfekt udseende alligevel ikke giver den indre fred, balance og høje selvværd, som den unge forventede. Så må løsningen være at spise endnu mindre, motionere endnu mere etc.

Spiseforstyrrelsen er “begyndt at løbe af” med den unge; “hvis jeg bare kommer ned på 50 kilo, så bliver alt godt”. Eller “hvis jeg bare kan få dellen fra maven væk, så er jeg tilfreds, og så begynder jeg at leve normalt igen”.

Tabu og symptom

Der er meget tabu omkring lidelsen og den er ofte præget af det man kan kalde for “skjulte dagsordener”. Den unge, der udvikler en spiseforstyrrelse, ved godt, at der er noget galt og forsøger oftest at camouflere det på meget avancerede måder.

Kontrollen over, hvilken mad, man ønsker at (undgå at) indtage, bliver dog på et tidspunkt så vigtigt, at det ikke længere kan skjules for omgivelserne.

En spiseforstyrrelse er et symptom på noget andet. Uanset hvor alvorlig den forekommer, er og bliver den et symptom.

Det kan være forskellige temaer, fra person til person, men det er nærliggende at se på den unges forhold til at give og modtage, til at kontrollere og blive kontrolleret, til at søge opmærksomhed og måde at appellere til bekymring og omsorg.

DIGITAL SELVSKADE

I løbet af de senere år – og i takt med udviklingen af sociale medier – er der beskrevet en ny form for selvskade; digital selvskade. Digital selvskade er defineres ved, at en person opretter en online-konto og anonymt sender ondskabsfulde beskeder eller trusler til sig selv, eller poster og deler skadeligt indhold om sig selv.

Ifølge en nyere, amerikansk spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 12 og 17 år udført i 2016, viste det sig, at omkring 6 % af de unge havde postet noget ondskabsfuldt om dem selv online, og at det var mere almindeligt for drenge end piger at mobbe sig selv på nettet. (Kilde: Psykiatri Fonden)

Behandling

En sammensætning imellem terapi og hypnose er en god kombination når der arbejdes med spiseforstyrelser.

Et af omdrejningspunktet vil være at skabe kontakt til følelserne og evnen til at kunne mærke og anerkende kroppen.  Et andet er at afbalancere forholdet til mad og indtagelsen af mad. Et tredje, at arbejde med den indre dialog og den (de) indre kritikere. Et fjerde vil være at lade den unge udforske sit syn på autoriteter. Et femte, at finde motivationen til at vende selvhad til selvværd.

Efter den indledende samtale vil jeg kunne vurdere om det er et tilfælde som det er forsvarligt at jeg behandler, eller om målet skal være at motivere for behandling på et center for spiseforstyrrelse.

Til dig der lider af, eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse

Jeg ved, at det er muligt at vende de sorte tanker, selvhadet og tvivlen på din eksistensberettigelse til glæde ved dig selv og ved tilværelsen.

Ved hjælp af enkle og stærke værktøjer, vil den del af dit sind, der gør at du sidder og læser dette, få overskud til at genskabe balance og livsappetit. Rejsen mod et sundt og naturligt forhold til dig selv vil du kunne bruge som ballast i resten af dit liv.

Link

LMS (Landsforeningen mod selvskade) – https://www.lmsos.dk/viden/personlighedsforstyrrelser/

Cutting

Cutting: Personen skærer sig med forskellige skarpe genstande. Dette er den hyppigst forekommende form for selvskade

Det er utroligt udbredt, i forhold til mange andre selvskade-metoder. Alligevel er der ikke forsket særligt meget i området.

Tilsyneladende er Kognitiv terapi, noget af det mest succesfulde – men der mangler brede undersøgelser. Man ved dog:

Unge piger og drenge skærer ikke i sig selv for at få opmærksomhed. De fleste skjuler, at de cutter, fordi de skammer sig.

De fleste skærer sig på arme eller ben. Men cutting kan foregå overalt på kroppen.

Cutting kan have vidtrækkende konsekvenser for den, der cutter. Ikke kun fysisk, men også psykisk og socialt. Cutting bør derfor altid tages alvorligt og ses som et udtryk for mistrivsel og en mangel på alternative handlemuligheder.

Cutting er et udtryk, man bruger til at beskrive en form for selvskade, hvor typisk unge piger og drenge skærer eller snitter i sig selv. De gør det ikke med et ønske om at tage livet af sig.

Det er en slags tvangshandling, der kortvarigt letter et psykisk pres og hjælper den unge til at håndtere svære følelser og situationer.

Hvem cutter?

Der findes både børn, unge og voksne, der cutter. Men de fleste, der skærer i sig selv, er piger og drenge mellem 12 og 16 år.

De gør det for det meste relativt få gange og uden at pådrage sig selv stor skade. Men andre cutter gentagne gange og med stigende intensitet. Nogle cutter for at straffe sig selv eller for at vise, hvor ondt det gør indeni.

Alle, der begynder at cutte, risikerer at blive fanget i en ond cirkel. Så; jo mere man cutter, jo dårligere får man det med sig selv – og så får man lyst til at cutte igen.

Cutting er så udbredt, fordi mange unge oplever en umiddelbar positiv effekt af handlingen.

Når man skærer i sig selv, frigives kroppens eget smertestillende stof endorfin, som kan virke dulmende på både fysisk og psykisk smerte.

De unge oplever, at den indre psykiske smerte forvandles til en mere håndterbar, fysisk smerte. En smerte, der er konkret, håndgribelig og forbigående i sammenligning med en mere uoverkommelig, kaotisk og konstant psykisk smerte. Men det er en kortsigtet løsning og gør ingen forskel i forhold til det, der er rigtig svært. Oftest vil det at cutte have den modsatte effekt.

Hvad er selvskade?

• Selvskade defineres som en bevidst, gentagende og ikke-psykotisk adfærd, som medfører direkte fysiske smerter uden intention om selvmord. Selvskade forekommer hos både børn, unge og voksne og kan fx være at brænde, kradse, bide eller slå sig selv. At kaste op med vilje er en form for indirekte selvskade. Selvskade er et stigende problem blandt unge.
• Selvskade er ikke i sig selv en diagnose, men kan forekomme ved stort set alle psykiatriske diagnoser som en tendens til selv-destruktivitet. Bl.a. som et af kriterierne i diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, også kaldet borderline, hvor man også oplever problemer med at regulere og håndtere følelser.

Mange af de unge, der cutter, slås med lavt selvværd og måske endda selvhad. De ved godt, at cutting er socialt uacceptabelt, og de skammer sig. Men de kan ikke lade være.

Den påtrængende følelse af at have brug for at cutte, kan føles som en form for afhængighed. Hvis man cutter over længere tid, kan man få det sådan, at man er nødt til at skære dybere for at opleve samme lettelse, som da man begyndte. Det kan blive en stærk trang, som er svær at stå imod.

Nogle sørger fællesskab med andre cuttere på nettet. Det kan risikere blive en konkurrence om, hvor dybt og slemt, man kan skade sig selv.

Følelsen af skam får mange, der cutter, til at trække sig fra venner og familie, hvilket kun forværrer smerten og øger trangen til at cutte. Som forælder eller anden voksen er det vigtigt at reagere og hjælpe den unge med at bryde isolationen og komme fri af cuttingen.

Hvor bekymret skal man være?

I første omgang skal man tage det roligt og tale med sit barn eller den unge om, hvordan han eller hun har det. Hvis man som forælder, eller voksen omkring den unge, oplever ikke at kunne hjælpe tilstrækkeligt, skal man søge hjælp.

Tegn på, at man skal søge professionel hjælp:

• Hvis cutting eller mistrivslen påvirker den unges dagligdag, fx i forhold til skole, sociale relationer og humør
• Hvis der cuttes gentagne gange og den unge ikke kan afstå fra det
• Hvis der skæres dybt og/eller i ansigt, bryst og kønsdele
• Hvis den unge har selvmordstanker

Hvad man kan gøre som forælder?

Hvis cutting lige har fundet sted, så hjælp den unge med at vurdere, om såret skal syes.

Forsøg selv at være rolig og ikke blive forskrækket. Cutting kan se voldsomt ud, men det er vigtigt, at man ikke forarges eller bliver bange.

Selvskaden skal anerkendes, men det er den unge, der skal have opmærksomhed og ikke selvskaden.

Sørg for at blive ved med at stille samme krav omkring deltagelse i fællesskabet og dagligdag (fx skolegang, pligter i hjemmet og samvær) – samtidig med at man er opmærksom på, hvad der forårsager mistrivsel og hjælper barnet eller den unge med at få det bedre.

AT SKÆRE SMERTEN BORT – EN BOG OM SELVSKADENDE ADFÆRD

Selvskadende adfærd er skjult, for de gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men i et forsøg på at overkomme en indre psykiske smerte. Det er derfor nødvendigt, at forældre, lærere, praktiserende læger og andre, kender til problemet og ved, hvordan de skal forholde sig til det.

Bogen giver svar på, hvorfor de gør det, hvordan de gør det, hvorfor det giver tilfredsstillelse, og hvorfor nogle bliver afhængige. Den giver indsigt i den vanskelige behandling og i de komplicerede psykologiske mekanismer bag selvskade.

Behandling

Jeg tager som oftest afsæt i Kognitiv samtaleterapi. Derfra ser vi på, hvad der skal til for at den unge kan få det anderledes og vurdere om der skal specialister / fx center for selvskade eller andre; ind over.

Det er heldigvis sjældent.

Jeg sørger for at skabe tryghed og tillid. Det kræver forståelse fra forældrene, at de acceptere den unges proces og respektere at jeg har absolut fortrolighed, ift. den unge.

Jeg forstår fuldt ud, forældres bekymring, og de kan med stor fordel inddrages i recovery processen, men først når DEN UNGE er parat til det.

Vi taler mere om strategier og valgmuligheder, i starten, end årsager og skyld.

Vi finder ud af, hvordan man ellers / i stedet kan håndtere svære situationer.

Vi afklarer i hvilke situationer, hvor trangen til cutting kan opstå, og hvad man kunne gøre i stedet. Det er kendetegnene, at de unge sjældent har set de alternativer, som andre finder ligetil. Vi ser også på hvordan, og hos hvem, den unge kunne vælge kan søge hjælp, hvis det brænder på.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling – det er fx hvis selvskaden skyldes psykiske lidelser, som fx angst, depression eller visse personlighedsforstyrrelser.

Kilder

VIOSS (Videncenter Om Selvskade og Spiseforstyrrelser) – https://www.vioss.dk/forside/

Dansk psykologforening – https://altompsykologi.dk/2017/06/naar-unge-cutter/

LMS (Landsforeningen mod selvskade. De tilbyder forskellige støttegrupper og telefonrådgivning.) – https://www.lmsos.dk/viden/personlighedsforstyrrelser/

Til toppen

DEPRESSION / TRISTHED

Tristhed, modløshed, ked-af-det-hed, tungsind m.v. er alle betegnelser der kan dække en mild, middel eller sværere depression.

Om det er en sund reaktion på begivenheder i den unges liv som f.eks. en følelse af: tab, sorg, mobning o. lign eller en depression, vurderes oftest på varigheden og den unges øvrige adfærd.

Ofte overset

Mange gange overses symptomerne, da de kan lige almindelig ”teenager adfærd”.

At det er almindeligt, at det ikke er muligt for den unge at sætte ord på sine følelser, gør det heller ikke lettere. At spørge ind til den unges tanker og følelser bliver oftest mødt af et desperat ”det ved jeg ikke” fulgt af en afvisning og ”trækken sig ind i sig selv.”

Til tider kan der være en aktuel og åbenbar årsag, andre gange kan det være svært at finde den udløsende faktor.

Tristhed kan udløses af en ubearbejdet sorg, vrede, afmagt, mobning – men også meget andet.

Det kan være svært for både omgivelserne og den unge at tackle humørsvingningerne. Den unge bliver ofte opfattet som ”ude af proportioner, uberegneligt og tvær”.

Tilstand

Tilstanden er oftest præget af generel nedtrykthed, en manglende livslyst og af (også urealistiske) bekymringer.

Ofte kombineres reaktionen med en trang til at isolere sig.

Der vil for det meste være ledsagende fysiske symptomer som søvnbesvær, appetitløshed, kraftige humørsvingninger og en udtalt træthed (som ikke kan soves væk).

• Depression hos børn og unge minder om depression hos voksne, men ofte ses også væsentligt øget irritabilitet, og barnet reagerer udadtil med aggressiv adfærd.
• De primære symptomer er nedtrykthed eller øget irritabilitet, nedsat lyst eller interesse til ting som barnet tidligere har kunnet lide, nedsat energi eller øget træthed.
• Desuden kan barnet have nedsat selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, svært ved at koncentrere sig, uro eller øget passivitet, sove for meget eller for lidt, øget eller nedsat appetit- og vægtændring svarende til dette.
• Ofte klager barnet også over smerter, for eksempel i maven, hovedet eller i musklerne.
• Nedstemthed og manglende initiativ.
• Angst.

Behandling

Perioder med indadvendthed er en normal del af livet. Derfor er det mere ændringer i den unges adfærd, der kan indikere, at der er behov for hjælp udefra.

En del af behandlingen vil være at få sat ord på disse tanker og at arbejde med redskaber til at håndtere dem, behandle dem og på at overfører erfaringen med ”at ændre sin tilstand” til en ressourcefuld bagage i den unges fremtidige liv.

Der vil indgå psykoedukation (som er læring – for den unge OG forældre – om depressionens væsen, typiske tegn, reaktioner og helbredelse mv.). Der vil indgå samtaleterapi og redskaber til at slippe depressionen. Evt. hypnoterapi til at genkalde glæde og livslyst; og at kunne slippe ”det sorte” som en 11’ årig kaldte det.

Forældrene inddrages ift. at fjerne evt. belastende faktorer i den unges hverdag.

Kilde (bl.a.) og link

Information fra Sundhed.dk – https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/depression-hos-boern-og-unge/

Til toppen

VREDE

Ofte er vrede en indestængt frustration der kommer til udtryk – eller er et forsvar, hvis den unge oplever afmagt eller desperation. Vrede er den modsætning til svaghed og sårbarhed, der kan få os til at føle os stærke og i kontrol.

Men efter et vredesudbrud forbinder vi ofte vrede med et tab af kontrol. Vi kan komme til at sige ting vi ikke mener og som er svære at trække tilbage.

Vreden kan være ødelæggende hvis den f.eks. indeholder tanker og handlinger med vold og den kan skabe frygt, afstand eller ”næsten værre” iskold tavshed.

Udad eller indad – er lige skidt

Alle har brug for at give udtryk for deres vrede, men (også) unge kan have problemer med at give udtryk for vreden på en konstruktiv måde.

• Vrede er et problem, hvis man er afhængig af vreden som en måde at udtrykke sig selv på eller bruger vreden som et våben.
• Vrede er oftest et udtryk for en angst, indre konflikt, bekymring eller afmagt.
• Vrede kan være en undertrykt følelse i os selv som vi overfører til andre.

Nogle vender vreden udad mod omgivelserne og bliver aggressiv og andre vender den ind mod sig selv og lader følelserne ulme og gnave i det indre.

Begge måder at tackle vreden på er skadelige for såvel den vrede, som dem vreden går ud over.

Den kan ødelægge relationer, gøre det vanskeligt at fastholde job og kan i det hele taget slide hårdt på både det psykiske og fysiske helbred hos såvel den vrede som denne persons nærmeste familie og venner.

Den unge behøver imidlertid ikke leve med sin vrede og den ensomhed, afmagt og skam, der ofte er forbundet hermed. Det første skridt ud af et vredesproblem er at bede om hjælp!

Om vrede

• Trods-vrede opstår f.eks. i sammenstødet mellem egen vilje og andres.
• Uretfærdigheds-vrede (forurettet vrede) fører ofte til fantasier om hævn og/eller kan få den unge til at foretage destruktive handlinger for at modbevise ’dem der repræsenterer dét som den unge finder uretfærdigt’. Uretfærdighedens-vrede kan dog også give grobund for: protestbevægelser, frivilligt arbejde i NGO-organisationer, politisk bevidsthed, etc.
• Martyr-vreden er den selvhøjtidelige og opofrende vrede. Martyr vreden kan være udtryk for afmagt, men med ønsket om at få magt ved at tvinge den igennem ved vrede. Budskabet for at opnå denne er; ”enten opfører du dig som jeg ønsker eller også er jeg vred på dig”.
• Aktiv-vrede er forløsende for den unge og voldsom for omgivelserne. Den påvirker den unges nervesystemet ved at adrenalin og noradrenalin udskilles og pumper rundt i kroppen og sætter den i alarmberedskab, klar til kamp. Vreden kan blive til raseriudbrud med destruktive handlinger til følge.
• Passiv-vrede opstår når vi forsøger at løse konflikter ved at lægge låg på vores vrede, men passiv vrede er ikke konfliktløsende. Ved passiv-vrede undertrykkes årsagen til vreden og derfor bliver vreden destruktiv indeni. Passiv vrede kan hæmme den unge i at sige fra, sætte sine egne grænser og ødelægge samværet med andre, og nedbryde selvværdet. Passiv vrede kan komme til udtryk i fantasier om at udleve vreden og i værste fald give ukontrollerede raserianfald når ”bægeret løber over”.

Behandling

Den unge og jeg arbejder med at opnå redskaber til at kunne forløse vreden og at bruge den konstruktivt frem for destruktivt.

Ved at kende sine følelser og anerkende årsagen til dem, opnår den unge evnen til at kontrollere og dermed kunne slippe vreden.

Det kan for eksempel handle om; redskaber til selvkontrol, til at tilgive sig selv, til at sige undskyld, nye strategier, accept af at ny adfærd kræver øvelse. Værktøjer til at bringe sig i ’optimal tilstand’ og give sig selv et valg.

Utraditionel og informativ tilgang til begrebet vrede – for unge –  https://mindhelper.dk/

Viden om vrede – http://www.psykiatrifonden.dk/det-mentale-motionscenter/depression/5-tag-toppen-af-din-vrede.aspx

Til toppen

FOBIER

Fobier er paniske reaktioner uden for vores kontrol.

Reaktionen kommer – populært sagt – inden vi når at tænke. Den går uden om vores bevidsthed og direkte til de tre F’er: Flight, fight or freece (flygt, kæmp eller frys).

Værst er det, når fobien forhindrer én i at leve det liv man ønsker. Den kan stoppe én i at gå ud m aftenen, være tilskuer mellem mange mennesker, eller at shoppe i et storcenter, gå til koncert, foretage sig aktiviteter sammen med venner f.eks. at bade på standen, gå i biografen, tage på lejr- eller rus tur etc.

Angst kontra frygt

Når angst er forståelig for os selv og andre, kaldes den frygt. Frygt opstår i bestemte situationer og forsvinder, når faren er overstået. Ethvert fornuftigt menneske, vil søge at undgå dét de frygter.

Problemet med fobier er, at den virker irrationel for både os selv og vores omgivelser – i hvert fald på dem, der ikke deler fobien.

Panikangst

En fobi kan være panikangst for f.eks. edderkopper, nåle, tallet 8, mørke, tandlæge, hunde, at være alene, lukkede rum, vand/strand, menneskemængder, højder, at flyve etc. En fobi vokser vi os ikke automatisk fra. Et godt eksempel er f.eks. mus eller edderkopper som mange voksne er bange for.

Lige de to ovennævnte eksempler, er måske ikke forbundet med de store problemer (???) men andre fobier som f.eks. tandlægeskræk – der kan forhindre én i at passe en regelmæssig kontrol, eller vandskræk – som ud over at forhindre én i at lære at svømme, også kan begrænse ens sociale udfoldelser.

Behandling

Hypnoterapi

Jeg har flere effektive redskaber i værktøjskassen. Hypnoterapi er et yderst virkningsfuldt redskab til behandling af fobier.

I en tryg og behagelig trance, findes tilbage til årsagen til, at sindet har haft brug for at skabe fobien. Der er altid en grund og det har været det bedste sindet har kunnet gøre, lige netop på dét tidspunkt.

Under trancen tilføjes de redskaber som den unge ubevidst véd, kan skabe genskabe balancen, så fobien bliver overflødig.

BWRT

Det er BWRT også. BWRT står for BrainWork recursive Teraphy og er et nyd skud på stammen af panik, angst og fobi behandling.

Læs mere om BWRT Her

Hypnoterapien kombineres ofte med samtaleterapi, for at give den unge en dybere forståelse for dets tidligere fobiske reaktion og redskaber til at bearbejde angst fremover.

Relevante link

Til toppen

Stress

Også unge kan få stress!

Det er anerkendt, at unge kan blive stressede. De behøver ikke en diagnose – de behøver hjælp til at få fjerne stressorerne og redskaber til at håndtere situationen, slippe stress reaktionen og forebygge at den kommer igen..

Hvad der udløser stress er lige så individuelt for unge, som det er for voksne.

Mange unge har en interessant og til tider hektisk hverdag. De mange fritidsaktiviteter skal passes, ligesom skolen, lektier og kammeraterne kræver tid. Det gør de evt. fornuftige pligter hjemme også.

Større ændringer i den unges hverdag, som f.eks. et tab, en flytning, en skilsmisse, en ulykke, mobning etc., kan også være den udløsende faktor.

Som sagt, det er individuelt fra person til person.

De hyppigst forekomne i min praksis er; studie stress og eksamens angst/stress

Det er ikke rimeligt, at den unge oven i alt det andet, skal slås med stressens negative indspil.

BEHANDLING

I trancen lære den unge at slappe af, at anerkende sine behov og hvordan de kan skabe adgang til netop de ressourcer, som de selv føler de har behov for, for at blive i stand til at takle situationen nu og forebygge fremover.

STRESSSYMPTOMER

Den tidlige stress viser sig ved:

• humørsvingninger
• koncentrationsbesvær
• urolig søvn

Hvis stressen står på i længere tid, så vil symptomerne udvikle sig til:

• mavepine
• ondt i hovedet
• afføringsbesvær
• svimmelhed
• tristhed
• aggressivitet
• misbrug af rusmidler
• træthed og ugidelighed, man ikke kan sove sig fra

Link

Statens institut for folkesundhed – https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/stress

Pjece – https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/stress-blandt-unge

Kronik – https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10831511/stress-blandt-unge-kraever-nye-strategier/

Psykiatri fonden – https://www.tville.dk/stress/

Til toppen

SELVVÆRD OG SELVTILLID

Selvværd kan siges at være psykens fundament og selvtillid, at være psykens stillads.

Selvværd og selvtillid

Et billede jeg plejer at bruge, når jeg behandler børn er, at selvværdet er træets rod.

Det er dét der sørger for at vi står sikkert forankret og kan trække næring og grokraft til os, og kan modstå livets storme og udfordringer. Det er ikke lige til at se, for det er under jorden.

Men dét der afgør om vi kan stå fast eller vælter, det er, om vores rodnet er stærkt eller svækket.

Rodnettet er det vi “er”, det er det vi véd om os selv; at vi er særlige, værd at elske, og med ret til at være præcis os! Et stærkt rodnet gør os i stand til at føle os hele.
Selve træet, dét der kan ses over jorden, det er vores selvtillid. Det er et billede på dét vi kan, det vi tør og dét vil. En stor og kraftig krone, betyder at vi har tillid til os selv – selvtillid – en lille vissen krone, at vi ikke har…

Balance

Det er vigtigt, at der er balance mellem rodnet og træets krone.

Er rodnettet kraftigt, kan det bære en stor krone. Er det svagt, er der fare for at træet vælter i en storm. Er det kraftigt, så kan træet godt tabe en gren eller knække. Roden vil have kræfter til at skyde på ny.

Derfor er det klogt at have fokus på at den unge får et godt selvværd.

Til sammen sørger rodnet og træ for, at vi kan møde verden med en positiv holdning. Selvtillid og selvværd er vigtigt for at kunne begå sig i både skoler og fritidsaktiviteter, for at kunne tilegne sig nyt, for koncentrationsevner og for at turde leve livet…

Den unges selvværd kan være påvirket af f.eks. mobning, følelse af svigt eller manglende formåen.

Hvis en ung føler sig usikker på sig selv og dets evner, er man udsat.

Behandling

Oftest en række effektive redskaber fra den kognitive terapi’ og coachings verden. Det sker i kombination med Hypnoterapi, som er en meget nænsom metode til at styrke selvværd og selvtillid, da fokus ikke er på hvad den unge mangler, men på, hvad det ønsker at have.

I trance (under hypnose) er vi nede under den unges selvkritiske sans. Hér kan den unge bearbejde oplevelser og følelser, på én gang nærværende og på sikker afstand. Det giver tryghed og (selv)tillid.

Ligeledes er vi, under trance, i stand til at tænke godt om og til os selv, og til ukritisk at modtage anerkendelse og ros, til at (gen)opdage vores værd.

Til toppen

MOBNING

Et ungt menneske der er udsat for mobning, får nedbrudt både selvværd og selvtillid.

Selv efter at mobningen er bragt til ophør, kan den unge sidde tilbage med ar på sjælen.

Mobning nedbryder det fundament af selvværd – vor tro på egen værdi – som vores tillid til os selv bygger på. Uden tillid til sig selv, kan det være svært at have det til andre.

Svært at indrømme

Det kan være utroligt svært for den unge at bede om hjælp, da ofre for mobning ofte føler sig skamfulde og ikke ønsker at fremstå som “én de andre ikke kan lí”, ”udenfor” ”en social taber”.

Den unge kan se det som et næsten ubærligt nederlag og dertil kommer, at det kan være svært for den unge at sætte ord på dét der foregår.

Hvis ikke den unge selv fortælle om mobningen, er det svært for forældre at gribe ind i tide, dvs. inden det sætter sig spor i den unges selvfølelse, da symptomerne er så spredte og udvikler sig over tid.

Svært at skelne

Det kan også være svært at skelne mellem: drilleri og mobning. Hvornår er det hvad???

En bredt accepteret definition er, at det er mobning når en person igennem længere tid har følt sig forfulgt, truet (bredt forstået) og holdt udenfor.

Et yderligere problem er, at et mobbeoffer bliver mere og mere sårbart, så det set udefra kan virke som om den unge “bare er over følsomt”.

Hér er det utroligt vigtigt at den unges følelser anerkendes af de nærmeste, og at det er den unges følelser og syn på situationen, der er udgangspunktet for en snak om, om det er mobning eller drilleri.

Det er utroligt vigtigt at familien viser forståelse og anerkendelse for den unges version – uanset at den pårørende selv, ikke føler det ”som noget særligt”.

Bred indsats

Den unge der mobbes i skolen, har ikke selv redskaber til at tackle mobningen og som forældre står man magtesløs, hvis ikke skolen kompetent og aktivt går ind i en løsning.

En løsning der omfatter både mobber, mobbeoffer og medløberne- samt alle tilknyttede voksne!

Uanset om skolen magter opgaven, er der tit nødvendigt at hjælpe den unge med at genopbygge selvtilliden. Ligeledes med at reparere selvets fundament; selvværdet og tilliden til at andre vil en det godt…

Voksne der mobber unge

Desværre er det ikke kun jævnaldrende, der kan finde på at mobbe den unge – det kan lærere og trænere også.

De kan gøre det ved at overse den unge, tiltale det i nedladende/hånende tonefald eller komme med nedsættende bemærkninger og gøre den unge til grin over for klassen.

Al mobning handler om, at den der mobber, stiver sin selvværdsfølelse af ved at mobbe. For både voksne og børn der mobber gælder det, at mobberen er langt den svageste person.

Det er dog en ringe trøst for dén, som det går ud over…

Digital mobning

Til den mobning forældrene ”kender til” fra egen skoletid og øvrige liv, kan den unge blive udsat for digital mobning.

Det gælder ikke kun deling af forskellige grader af nøgenbilleder eller hævnporno (ex kæreste deler private film/billeder, der blev taget privat til kæresten.

Det gælder også for ikkeflatterende billeder og videoer, som man ikke selv har været vidende om eller givet tilsagn til, blev taget – og som ”kammerater” deler.

Også her gælder, at man som forældre ikke skal helme for de involverede aktører – uddannelsessted, forælder, parterne – er blevet taget i ed på at det stopper.

I nogen tilfælde må politiet ind over.

Jeg har lagt et par link til rådgivning og info – både til forældre og den unge – herunder.

Dertil kommer mobning på de digitale medier OG sms, messenger, snap chat etc.

Det er ikke blevet nemmere, at være ung…

UANset, så forestår der et genopbygningsarbejde ift. selvværd og selvtillid – så oplevelsen ikke får sat varrige men.

Behandling

Her kan terapi i trance hjælpe den unge til at genfinde sin tro på sig selv og andre, effektivt, trygt og på sikker afstand. Samtidigt findes og etableres de redskaber i den unge, der gør, at det fremover kan afvise mobning.

Ofte kan det være fordelagtigt at kombinere behandlingen af den unge med en coaching af dig som forældre.

Det er en barsk oplevelse at se sit barn mobbet og mistrives. Det oplevede jeg selv. Det var faktisk dét der i sin tid fik mig i gang med at læse terapi.

Det er vigtigt at få ydre styrke og indre ro til at støtte sit barn – og sig selv – i processen.

Link

Undervisningsministeriet har udarbejdet en god og præcis information om mobningens univers i vore skoler – http://dcum.dk/vaerktoejer-og-inspiration/undervisningsmiljoe-i-folkeskolen-umv-antimobbestrategi-og-trivselsmaaling

Om digital mobning – https://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2017/mere-end-hver-tredje-ung,-som-er-blevet-udsat-for-digital-mobning,-har-ogsaa-selv-mobbet-andre-paa-nettet

Digital mobning øger risiko for selvskade – https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/digital-mobning-fordobler-risikoen-selvskade-og-selvmordsforsoeg

Red Barnet – https://redbarnet.dk/mobning?gclid=Cj0KCQiAheXiBRD-ARIsAODSpWNo9H50wR9E71J8IlaWBc_5nymcQWClFPRNJIJNv-s1ac7b11asl_kaAo8wEALw_wcB

Til toppen

Generthed

Generthed er når en person er synligt sky, tilbageholdende og usikker.

Indadvendt; det er ofte dét prædikat som et genert ungt menneske får på sig. Men generthed er mere end det.

Generthed kan være helt invaliderende, i forhold til det sociale liv – og en stor begrænsning i skolearbejdet. Det er både i forhold til fremlægninger, mundtlige eksamener, at række hånden op, spørge om hjælp i timerne etc.

Teenager eller angst

Det er meget almindeligt, at unge i perioder er mere reserverede end andre. Men det er naturligvis vigtigt først og fremmest at fastslå, om den unge er stille på grund af dets natur, biologi eller alvorlige problemer.

At være genert, kan for den unge, være en væsentlig barriere både når det gælder sociale relationer og i forhold til indlæring.

Hvis den unge hæmmes af generthed, vil det ofte gå ud over modet på at prøve noget nyt og på at lægge ting bag sig.

Desværre kan den unge også være meget nemt at drille – og drilleri kan udvikle sig til mobning.

Ingen vælger frivilligt at holde sig uden for fællesskabet, at være isoleret eller at sabotere venskaber og relationer.

Det kan være et råb om hjælp, et resultat af mobning, et forsvar mod nederlagsfølelse eller en overbevisning om, at man heller selv må vælge fra – frem for at (gen)opleve smerten ved at blive valgt fra… Hvem kan ikke huske følelsen, når der skulle vælges hold til boldspil i idræt….

Det kan også være et symptom på stress, depression eller noget helt andet.

Ofte handler det måske mere om manglende selvværdsfølelse end så meget andet.

Det gode er, at der er noget at gøre ved det.

Genertheden hæmmer

Når man er genert, er det svært at bede om hjælp og det er svært at sætte ord på.

Genertheden kan også blive et “helle” et gemmested, hvor den unge ikke behøver at tage ansvar eller stilling. Der er ikke noget galt i at have et “helle”, men at gå igennem livet med ”hætten over hovedet” – ude af stand til at tage ansvar for sig selv, sit liv og andre – det bliver ikke så nemt.

Alt nyt kan opleves som en trussel af den generte.

Et genert barn, vil ofte undlade at bede læreren om at forklare dem noget, af angst for at de andre eller læreren skal tænke, at den unge er dum. Utryghed, fremmer på ingen måde læring og den unge er måske på vej til at skabe en ond cirkel.

Men genertheden kan afhjælpes, og det er afgørende om den unge gennem sin opvækst får forstærket sin generthed eller om den unge lærer at overvinde den.

Generthed kan have sin oprindelse fra mange ting. Hvad, der præcis gør personen genert, er svært at udpege – ofte kommer svaret fra såvel børn, unge og deres voksen: ”det har jeg / hun / han altid været”.

Behandling

Som med enhver klient, er behandlingen af en ung, der hæmmes af generthed, af individuel karakter.

Der kan være flere veje til at kvitte generthed. En af de mest effektive er Kognitiv coaching – nogle gange i kombination med trance arbejde, for at give den unge et mere støttende selvsyn.

I samtale sættes fingeren på, hvordan den unge ønsker at møde verdenen.

I trance (under hypnose) arbejdes der blidt og effektivt med at styrke den unges tro på sig selv, selvværd og tilliden til, at dets egne tanker og følelser er gode nok.

De ”koder” og erindringer der har skabt genertheden bliver neutraliseret. De begrænsende overbevisninger og tvivl, erstattes med nye og mere støttende mønstrer.

Efterfølgende indarbejdes ressourcer til at kunne vælge sin egen tilstand, til at kunne opretholde en tryg og rodfæstet følelse af, at være god nok og af at have mod, vilje, værdi og ret til at være sig selv.

Til toppen

Angst

Nervøsitet, præstationsangst, fobisk amgst, separationsangst, diffus angst, panikangst, social angst, generthed, utryghed, “hverdagsangst” som mørkerædhed, vandskræk, højde skræk, etc.

Angst har mange betegnelser, og listen ovenfor, er langt fra udtømmende.

Alle handler de på den ene eller anden måde om en tilstand, der begrænser den unges udfoldelse og har mange negative konsekvenser for et ungdomsliv.

Der er to vigtige aspekter omkring et menneske der er angst:

1. den unge kan ikke gøre for det.
2. som forældre skal man vide, at man ikke har gjort noget forkert!

Alle bliver bange, men nogle gange tager det overhånd og bliver til en lidelse.

Angst kan ramme alle!

Hvornår skal man reagere

Som pårørende eller forældre til et ungt menneske med angst kan man sige, at vi skal handle i det øjeblik, vi oplever, at den unges angst hæmmer de sociale færdigheder og relationer: Det kan være, at den unge er bange for bier og ikke vil med på tur i biologi eller med på lejertur med “klubben”. Det kan være når det nægter at cykle, fordi det på vejen skal forbi en åben plads, er bange for at der skal ske nogle kære noget forfærdeligt, eller er sygeligt bange for xxxx hunde / insekter / fugle – i den fobiske afdeling.

Når hverdagen bliver et helvede

Et eksempel på det vi kalder “hverdagsangst” er f.eks.: højdeskræk, angst for elevatorer og lukkede rum, hunde, insekter, mørke, køre bil, etc.

Det er alle ting, som er næsten umulige at undgå – og angsten, for angsten kan blive direkte invaliderende.

Angst kan gå over af sig selv, men det kan også udvikle sig til lidelser som spiseforstyrrelser, hypokondri, skolevægring, præstationsangst og egentlige eksistentielle problemer.

En udbredt lidelse

For de fleste er angsten forbigående, men for cirka 100.000 vil den udvikle sig til en tilstand, der kan blive ødelæggende for deres liv, hvis den ikke behandles.

Ifølge Angstforeningen er 80 procent af de mennesker, der rammes af en angstlidelse, under 18 år, når den starter.

Behandling

Som terapeut går jeg ind og løser op for de blokeringer, som angsten har skabt. Det sker som oftest, som en kombination mellem samtale og hypnoterapi. Hvis der er relevant, bruger jeg BWRT, som er en meget hurtigtvirkende terapiform, som er effektfuld i de tilfælde hvor angsten binder sig til noget konkret eller en konkret situation.

Hypnoterapi er virkningsfuldt fordi den unge i trancen kan se på dén eller de situationer, der skabte og udløste angsten – fra sikker afstand – og kan ændre på situationen og sine følelser omkring den.

Herefter vil den unge vælge sin nye reaktion og skabe nye mønstre, der støtter frem for at begrænse.

Link

Psykiatrifonden – http://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/angst-og-stressrelaterede-tilstande.aspx

Angstforeningen – http://www.angstforeningen.dk/index.php?mact=Search%2Cm1786b%2Cdosearch%2C0&m1786breturnid=125&m1786bsearchinput=angst&submit=+S%C3%B8g+

Til toppen

Sover tiden væk

Sover – for meget eller – for lidt (længere nede)

Teenagetiden kan for nogen være vild og for andre er den mere eller mindre én lang søvn; kun afbrudt af skole/uddannelse og computerspil eller lektier…

Søvn kan være nødvendigt; men søvn kan også være en flugt fra hverdagens krav og realiteter.

Brugt som et ubevidst “mentalt selvforsvar” skader søvnen ikke, men den kan have stor (negativ) indflydelse på dit liv.

For enkelte er uforholdsvis meget søvn, et af symptomerne på en mild depression (og det er der ikke noget mildt over. Det er blot en lægefaglig term der indikerer at der er en; ’let’, ‘middel’ og en ‘svær’ udgave). Læs evt. mere under “Depression”.

Hvis søvnen er ved at tage styringen; så kan du vælge at lade stå til – eller gøre noget ved det!

Og der ER noget at gøre…

Sover for lidt

Ikke at prioritere sin søvn, kan være fristende, hvis der lige er noget du skal følge med i på nettet, eller hvis lektierne skal laves til perfektion eller tiden med vennerne prioriteres højere end søvn.

Der er dog en uforholdsvis høj pris at betale. For kroppen og sindet VIL have den nødvendige søvn; så den begynder at lukke ned for vigtige funktioner som: overblik, koncentrationsevne, lærings, fysisk velbefindende, dannelse af nye celler til erstatning for de udtjente etc.

Hvis den unge får for lidt søvn, fordi der er mere der er interessant end der er timer i døgnet – så kan coaching, samtaleterapi og/eller hypnoterapi gøre en forskel.

Hvis din søvnmangel er et symptom på stress; så vil terapi og hypnose være et godt bud på at få redskaber til at få ændret kurs og forebygge.

Til toppen

Ensom

Ensomhed er en overvældende og uudholdelig følelse af at være udelukket på et meget dybt plan. At føle sig uden for, oplever de fleste, når behovet for at søge relationer begynder -og det er en ret normal følelse og en naturlig del af ens opvækst.

Ensomhed er således en balancegang mellem søgen efter nærhed og accept af afsondrethed eller “alenehed” som et ungt menneske kaldte det.

Lige meget hvor gnidningsløst en overgang fra barn til voksen forløber, vil der være tidspunkter i vores liv, hvor man oplever en følelse af forladthed, modløshed, usikkerhed og følelsen af ikke at være elsket eller af ”ikke at høre til”.

’At være alene’ er ikke nødvendigvis det samme som ’ensomhed’ – selvom de to begreber ofte skæres over samme kam.

Et liv i afsondrethed er ofte valgt af mennesker, som helliger deres liv til selvrealisering,

Menneskelige relationer er ikke alt – for alle. Nogle har behov for at være alene i en periode, hvilket mange kunstnere, forfattere, filosoffer og videnskabsmænd har dyrket.

Men at føle sig udstødt er en negativ tilstand, hvor en følelse af isolation og tab kan virke lammende.

Ensomhed er en tilstand hvor man er alene – uanset om man er alene eller sammen med andre mennesker.

Mange har forsøgt at “please” sig til venner / veninder; men oplevet at blive fravalgt – og oveni købet kaldt overfladisk og “falsk” – blot fordi de, måske alt for stærkt, har ønsket sig at få sig en bedste ven. Målet for deres iver, har måske følt sig presset eller at den ivrige har været “for meget” – og “for lidt sig selv”.

Ofte opleves en følelse af utilstrækkelighed og utilfredshed. Hvor det at være alene, er noget der er påtvunget af ydre omstændigheder.

Ved at finde sin indre kerne, sin egne værdier og at turde tillade sig selv at mærke efter og realisere sine egne behov; vil den unge kunne indgå i en ligeværdige relation, som rigtige gode venskaber bygger på.

Samtaleterapi og trancearbejde (hypnoterapi) er et godt første skridt at tage.

Til toppen

Jalousi

Jalousi er en utrolig ødelæggende følelse. Det bliver ikke mindre ødelæggende for selvværd og selvtillid, at man er et ungt menneske der er på vej til at finde sine egne ben…

Jalousi kan komme til udtryk på mange måder: som vrede, angst eller tristhed, og kan variere meget i sværhedsgrad.

Kærestesorger er ofte den første oplevelse med jalousi “uden for familien”.

Kærlighed er ikke kun en dans på roser og søde ord i øregangene. Det kan også gøre rigtig ondt at være forelsket – især hvis det ikke er gengældt.

Hvis der opstår jalousi i forhold til en ny kæreste (enten ex’en får en ny – eller en ex bliver jaloux) så er det vigtigt at få situationen bearbejdet.

Søskende jalousi er ret naturlig, men kammer nogen gange over, så den bliver destruktiv for relationer i såvel familie, som børnene imellem.

Sammenbragte familier. Jalousien kan også opstå, hvis man bringer børn sammen fra flere familier i nye samlivsformer – eller hvis barnet føler at det har mistet / skal dele din ene forældre med “fremmede børn”.

“Pap-forældre”. Jalousi er ligeledes ofte på spil, hvis far eller mor finder en ny partner – uanset at den anden forældre, er kommet videre selv- eller ikke…

Det er vigtigt at adskille jalousi fra misundelse. Forskellen er, at jalousi altid involverer en tredje part, der opfattes som en rival. Misundelse opstår derimod mellem to personer og kan lettest forklares som ”jeg vil have, noget du har”…

Jalousi er en drænende følelse- den er også tabu. Men at tro det kun er svage personer der føler jalousi; det passer ikke – OG der kan gøres noget ved det!

De fleste har mødt jalousi i parforholdet, der kan være reel eller opdigtet. Men den kan også opstå blandt venner, veninder, søskende og blandt kollegaer.

Behandling

Kognitiv terapi og coaching er én tilgang. Samtaleterapi og hypnoterapi er en anden. Valget afhænger af jalousi-typen og situationen.

I behandlingen arbejder man først og fremmest med at identificere den trigger og de uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der er med til at udløse og vedligeholde jalousien.

Herefter ser vi på, hvordan den onde spiral kan brydes. Det drejer sig om at få brudt det etablerede mønster og sætte et nyt og mere hensigtsmæssigt, i stedet.

Det handler om at øge selvværdet, selvtilliden og skabe den modenhed der skal til at håndtere følelsen.

Forældresparring

– Det er en udfordring at være forældre til en teenager!

Mange forældre oplever den overgang, hvor ungerne bliver store, som en udfordrende periode.

De oplever bekymring og at det kan være svært at give slip på den unge, der det ene øjeblik opfører sig som en på 4 – og det næste gerne vil være selvstændige.

Det kan være en svær balancegang, men du kan vende perioden til en tid fuld af udvikling, hvor du lærer nyt om dig selv og er med til at definere dit fremtidige forhold til dit barn.

Som coach og terapeut møder jeg oftest en af to vinkler på forældres relation til deres teenager;

1. ”Hvordan overlever jeg og min familie en teenager?”
2. Hvad nu, når min skønne unge flytter fra reden?”.

Men af og til er begge i spil på én gang – hvilket ikke gør det nemmere at være forældre…

Til toppen

Måske skulle du booke en tid hvis du kan genkende én eller flere af nedenstående problemstillinger:

• Hvordan ”overlever” forældre deres teenagere – med selvrespekten i behold?
• Hvordan takler du det, hvis den unge føler sig ensom eller udstødt
• Hvordan støtter man bedst et ungt menneske med et lavt selvværd – og sine egne selvbebrejdelser…
• Hvordan håndteres man som forældre den unges eksamens-, præstations- eller prøveangst – og/eller: hvad gør man, hvis man nu genkender den fra sig selv
• Hvordan overkommer man et anstrengt forhold til sin teenager
• Hvordan deler man sol og vind lige mellem søskende
• Hvordan opretholder man – eller genskaber – balancen i familien
• Kan man støtte sin teenager til at komme af med sin generthed
• Hvad stiller man op hvis den unge er ved at ødelægge sig selv med sin perfektionisme
• Hvordan forebygger man stress hos unge
• Hvad stiller man op med sin vrede over egen livssituation, uden det går ud over den unge
• Hvordan står man fast, hvis man har svært ved at sige fra overfor den unge
• Hvordan får man mere selvtillid som voksen
• Hvordan håndtere man hvis den unge har svært ved at acceptere sig selv
• Hvordan takler man det, hvis den unge har konflikter med lærere, kammerater eller kæreste – skal man blande sig eller ikke…
• Hvad stiller man op med en ung der lider af ”ungdomssløvsind”
• Hvordan holder man til alle de konfrontationer der hører med til at være forældre til en teenager
• Hvordan holder man teenageren fast i forhold til lektier og skolegang

• Hvem er du, når du ikke længere har hjemmeboende børn?
• Har du / I teenagere, der er ved at være selvkørende
• Kan du / I mærke, at ungerne formentlig kommer til at efterlade et tomrum af en størrelse, du ikke bryder dig om
• Trænger du / I til få ryddet op i relationen til den unge
• Vil du sikre dig, at dit parforhold også holder nu, hvor det ikke længere er ungerne, der holder jer sammen
• Spekulerer du over, hvad du har lyst til at brænde for nu, hvor ungerne ikke fylder så meget mere
• Vil du gerne selv vil styre din fremtid

Trænger du til støtte, motivation, inspiration, udfordring og forståelse, så prøv hvad coaching kan gøre for dig!

Præsentation af mig som behandler

Hvem er jeg – og er jeg den rette?

Indledende snak

Hos mig starter vi med en indledende snak. Jeg har ikke et sted du kan booke direkte.
Jeg skal vide at jeg kan gøre en forskel for dig – og du kan forhåbentligt få et indtryk af mig.

Hvis du har lyst til en indledende snak om det du går og tumler med, er du meget velkommen til at ringe til mig. Jeg træffes bedst mellem 10.00 og 20.00. Hvis der er telefonsvarer på, bedes du lægge navn og nummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Kontakt mig

En snak er helt uforpligtigende. Vi kan så aftale en tid, hvis du ønsker det.

NB! Kun jeg ser den mail. Ingen andre har tilgang. Men i disse GDPR tider (datasikkerheds regler), vil jeg bede dig om at undgå personfølsomme oplysninger i mailen.

Detaljer tager vi i telefonen, eller ved vores første session.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Tville

Vestergade 10 Baghuset
4600 Køge