Selvskade spiseforstyrrelser

Selvskade ikke er en selvstændig diagnose, men optræder ofte i forbindelse med psykiske lidelser, især Borderline personlighedsforstyrrelse. Selvskade er hyppigst blandt unge kvinder, og den mest almindelige form for selvskade er cutting.

Spiseforstyrrelser / Cutting / Selvskadende adfærd

Stadigt flere unge piger har spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd. Imidlertid er der tal der tyder på, at drenge og unge mænd, er ved at tage lidelsen til sig.

Spiseforstyrrelser kan ses som et udtryk for usikkerhed, selvhad, et råb om hjælp, manglende selvværd og på én gang et sind i totalt kaos – og et ønske om fuldstændig kontrol.

Man sammenligner i dag spiseforstyrrelser med anden form for selvskade på linje med ’cutting (skære i sig selv)

En spiseforstyrrelse er også en personlighedsforstyrrelse. Den ramte har et forvrænget syn på sig selv – fx sit spejlbillede.

Hvad er personlighed og personlighedsforstyrrelser?

Personlighed kan beskrives som de markante træk, der præger et menneske og gør dets handlinger og reaktioner typiske og til en vis udstrækning forudsigelige.
Alle mennesker har nogle bestemte personlighedstræk, som omhandler deres følelsesliv, reaktionsmønstre, måde at tænke på, selvopfattelse og væremåde over for andre mennesker. Personligheden udvikles i et samspil mellem medfødte træk/dispositioner og erfaringer opnået gennem tilknytningen til andre mennesker i de første leveår.

Personlighedstrækkene vil være forbundet med gennemgribende, utilpassede væremåder i forhold til sansning, tænkning, følelser og handling, dvs. at et menneske, der lider af en personlighedsforstyrrelse, vil mangle fleksibilitet i sin væremåde og ofte fungere dårligt i en lang række af sociale og private situationer.

Spiseforstyrrelser

Årsagerne til og baggrunden for, at nogle mennesker udvikler anoreksi, er meget forskellige og det er derfor svært at tale om generelle årsager. Dog kan man opleve nogle temaer, som ofte vil gå igen hos mennesker, der lider af anoreksi, uanset hvad den specifikke årsag til sygdommen er.

Komorbiditet*) ses ofte ved spiseforstyrrelser. Det er vigtigt at undersøge, om mennesker med spiseforstyrrelser også lider af andre sygdomme, som enten har eksisteret før spiseforstyrrelsen eller er opstået i forbindelse med den.

*) Komorbiditet betyder, at der sammen med den primære lidelse – her en spiseforstyrrelse – også forekommer en eller flere andre lidelser.

Følelsesmæssig sårbarhed

De, der udvikler og fastholder en spiseforstyrrelse, er meget følsomme mennesker.

Man møder ofte det, man kan kalde; en tendens til oversensitivitet, med deraf følgende bekymring, skyld og skamfølelse. Dertil kommer en udpræget følelsesmæssig forvirring.

En spiseforstyrrelse kan have forskellig grad af alvor. Anoreksi (spisevægring) og bulimi (overspisning og efterfølgende tvungen opkastning) er to drastiske – og måske de bedst kendte, men der kan være kombinationer og varianter.

Det ville chokere der fleste, hvis de i en skoleklasse lavede en antonym opgørelse over, hvor mange der har prøvet at stikke en finger i halsen for at fremtvinge opkastning, efter overspisning… Det bliver man ikke automatisk behandlingskrævende af – men adfærden kan accelerere.

En spiseforstyrrelse udvikler sig 

Nogle af de første tegn kan være: overspisning (også skjult), vægring mod at spise, øget interesse for slankeprodukter, sygelig optagethed af kogebøger, brug af afførende piller (håndkøb), voldsom overtræning og/eller en øget fokusering på “alt det, man synes er grimt ved sig selv”.

En person der udvikler en spiseforstyrelse kan opfatte livet som en krig. En krig mod: mad, sit udseende, følelsen af selvhad, behovet for perfektion, kontrol.

De ser ofte sig selv, i spejlet, som tyk – selv om vi andre ser en slank eller decideret tynd pige.

Dilemmaet opstår når idealet om det billede, den unge har, af et perfekt udseende alligevel ikke giver den indre fred, balance og høje selvværd, som den unge forventede. Så må løsningen være at spise endnu mindre, motionere endnu mere etc.
Spiseforstyrrelsen er “begyndt at løbe af” med den unge; “hvis jeg bare kommer ned på 50 kilo, så bliver alt godt”. Eller “hvis jeg bare kan få dellen fra maven væk, så er jeg tilfreds, og så begynder jeg at leve normalt igen”.

Tabu og symptom 

Der er meget tabu omkring lidelsen og den er ofte præget af det man kan kalde for “skjulte dagsordener”. Den unge, der udvikler en spiseforstyrrelse, ved godt, at der er noget galt og forsøger oftest at camouflere det på meget avancerede måder.

Kontrollen over, hvilken mad, man ønsker at (undgå at) indtage, bliver dog på et tidspunkt så vigtigt, at det ikke længere kan skjules for omgivelserne.

En spiseforstyrrelse er et symptom på noget andet. Uanset hvor alvorlig den forekommer, er og bliver den et symptom.

Det kan være forskellige temaer, fra person til person, men det er nærliggende at se på den unges forhold til at give og modtage, til at kontrollere og blive kontrolleret, til at søge opmærksomhed og måde at appellere til bekymring og omsorg.

DIGITAL SELVSKADE

I løbet af de senere år – og i takt med udviklingen af sociale medier – er der beskrevet en ny form for selvskade; digital selvskade. Digital selvskade er defineres ved, at en person opretter en online-konto og anonymt sender ondskabsfulde beskeder eller trusler til sig selv, eller poster og deler skadeligt indhold om sig selv.

Ifølge en nyere, amerikansk spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 12 og 17 år udført i 2016, viste det sig, at omkring 6 % af de unge havde postet noget ondskabsfuldt om dem selv online, og at det var mere almindeligt for drenge end piger at mobbe sig selv på nettet.

Behandling

En sammensætning imellem terapi og hypnose er en god kombination når der arbejdes med spiseforstyrrelser.

Et af omdrejningspunktet vil være at skabe kontakt til følelserne og evnen til at kunne mærke og anerkende kroppen.  Et andet er at afbalancere forholdet til mad og indtagelsen af mad. Et tredje, at arbejde med den indre dialog og den (de) indre kritikere. Et fjerde vil være at lade den unge udforske sit syn på autoriteter. Et femte, at finde motivationen til at vende selvhad til selvværd.

Efter den indledende samtale vil jeg kunne vurdere om det er et tilfælde som det er forsvarligt at jeg behandler, eller om målet skal være at motivere for behandling på et center for spiseforstyrrelse.

Til dig der lider af, eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse

Jeg ved, at det er muligt at vende de sorte tanker, selvhadet og tvivlen på din eksistensberettigelse til glæde ved dig selv og ved tilværelsen.
Ved hjælp af enkle og stærke værktøjer, vil den del af dit sind, der gør at du sidder og læser dette, få overskud til at genskabe balance og livsappetit. Rejsen mod et sundt og naturligt forhold til dig selv vil du kunne bruge som ballast i resten af dit liv.

Link

Cutting

Cutting: Personen skærer sig med forskellige skarpe genstande. Dette er den hyppigst forekommende form for selvskade

Det er utroligt udbredt, i forhold til mange andre selvskade-metoder. Alligevel er der ikke forsket særligt meget i området.

Tilsyneladende er Kognitiv terapi, noget af det mest succesfulde – men der mangler brede undersøgelser. Man ved dog:

Den der skærer ikke i sig selv for at få opmærksomhed. De fleste skjuler, at de cutter, fordi de skammer sig.

De fleste skærer sig på arme eller ben. Men cutting kan foregå overalt på kroppen.
Cutting kan have vidtrækkende konsekvenser for den, der cutter. Ikke kun fysisk, men også psykisk og socialt. Cutting bør derfor altid tages alvorligt og ses som et udtryk for mistrivsel og en mangel på alternative handlemuligheder.

Cutting er et udtryk, man bruger til at beskrive en form for selvskade, hvor typisk unge piger og drenge skærer eller snitter i sig selv. De gør det ikke med et ønske om at tage livet af sig.

Det er en slags tvangshandling, der kortvarigt letter et psykisk pres og hjælper den unge til at håndtere svære følelser og situationer.

Hvem cutter?

Der findes både børn, unge og voksne, der cutter. Men de fleste, der skærer i sig selv, er piger og drenge mellem 12 og 16 år.

De gør det for det meste relativt få gange og uden at pådrage sig selv stor skade. Men andre  cutter gentagne gange og med stigende intensitet. Nogle cutter for at straffe sig selv eller for at vise, hvor ondt det gør indeni.

Alle, der begynder at cutte, risikerer at blive fanget i en ond cirkel. Så; jo mere man cutter, jo dårligere får man det med sig selv – og så får man lyst til at cutte igen.

Cutting er så udbredt, fordi mange unge oplever en umiddelbar positiv effekt af handlingen.

Når man skærer i sig selv, frigives kroppens eget smertestillende stof endorfin, som kan virke dulmende på både fysisk og psykisk smerte.
De unge oplever, at den indre psykiske smerte forvandles til en mere håndterbar, fysisk smerte. En smerte, der er konkret, håndgribelig og forbigående i sammenligning med en mere uoverkommelig, kaotisk og konstant psykisk smerte. Men det er en kortsigtet løsning og gør ingen forskel i forhold til det, der er rigtig svært. Oftest vil det at cutte have den modsatte effekt.

Hvad er selvskade?

  • Selvskade defineres som en bevidst, gentagende og ikke-psykotisk adfærd, som medfører direkte fysiske smerter uden intention om selvmord. Selvskade forekommer hos både børn, unge og voksne og kan fx være at brænde, kradse, bide eller slå sig selv. At kaste op med vilje er en form for indirekte selvskade. Selvskade er et stigende problem blandt unge.
  • Selvskade er ikke i sig selv en diagnose, men kan forekomme ved stort set alle psykiatriske diagnoser som en tendens til selv-destruktivitet. Bl.a. som et af kriterierne i diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, også kaldet borderline, hvor man også oplever problemer med at regulere og håndtere følelser.

Mange af de unge, der cutter, slås med lavt selvværd og måske endda selvhad. De ved godt, at cutting er socialt uacceptabelt, og de skammer sig. Men de kan ikke lade være.

Den påtrængende følelse af at have brug for at cutte, kan føles som en form for afhængighed. Hvis man cutter over længere tid, kan man få det sådan, at man er nødt til at skære dybere for at opleve samme lettelse, som da man begyndte. Det kan blive en stærk trang, som er svær at stå imod.

Nogle sørger fællesskab med andre cuttere på nettet. Det kan risikere blive en konkurrence om, hvor dybt og slemt, man kan skade sig selv.

Følelsen af skam får mange, der cutter, til at trække sig fra venner og familie, hvilket kun forværrer smerten og øger trangen til at cutte.

AT SKÆRE SMERTEN BORT – EN BOG OM SELVSKADENDE ADFÆRD

“Selvskadende adfærd er skjult, for de gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men i et forsøg på at overkomme en indre psykiske smerte. Det er derfor nødvendigt, at forældre, lærere, praktiserende læger og andre, kender til problemet og ved, hvordan de skal forholde sig til det.

Bogen giver svar på, hvorfor de gør det, hvordan de gør det, hvorfor det giver tilfredsstillelse, og hvorfor nogle bliver afhængige. Den giver indsigt i den vanskelige behandling og i de komplicerede psykologiske mekanismer bag selvskade.”

Behandling

Jeg tager som oftest afsæt i Kognitiv samtaleterapi. Derfra ser vi på, hvad der skal til for at den unge kan få det anderledes og vurdere om der skal specialister / fx center for selvskade eller andre; ind over.

Det er heldigvis sjældent.

Jeg sørger for at skabe tryghed og tillid. Det kræver forståelse fra forældrene, at de acceptere den unges proces og respektere at jeg har absolut fortrolighed, ift. den unge.

Jeg forstår fuldt ud, forældres bekymring, og de kan med stor fordel inddrages i recovery processen, men først når DEN UNGE er parat til det.

Vi taler mere om strategier og valgmuligheder, i starten, end årsager og skyld.
Vi finder ud af, hvordan man ellers / i stedet kan håndtere svære situationer.

Vi afklarer i hvilke situationer, hvor trangen til cutting kan opstå, og hvad man kunne gøre i stedet. Det er kendetegnene, at de unge sjældent har set de alternativer, som andre finder ligetil. Vi ser også på hvordan, og hos hvem, den unge kunne vælge kan søge hjælp, hvis det brænder på.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling – det er fx hvis selvskaden skyldes psykiske lidelser, som fx angst, depression eller visse personlighedsforstyrrelser.

Link

Præsentation af mig som behandler

Hvem er jeg – og er jeg den rette?

Indledende snak

Hos mig starter vi med en indledende snak. Jeg har ikke et sted du kan booke direkte.
Jeg skal vide at jeg kan gøre en forskel for dig – og du kan forhåbentligt få et indtryk af mig.

Hvis du har lyst til en indledende snak om det du går og tumler med, er du meget velkommen til at ringe til mig. Jeg træffes bedst mellem 10.00 og 20.00. Hvis der er telefonsvarer på, bedes du lægge navn og nummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Kontakt mig

RING 25 33 12 58
E-MAIL Tville
En snak er helt uforpligtigende. Vi kan så aftale en tid, hvis du ønsker det.

NB! Kun jeg ser den mail. Ingen andre har tilgang. Men i disse GDPR tider (datasikkerheds regler), vil jeg bede dig om at undgå personfølsomme oplysninger i mailen.

Detaljer tager vi i telefonen, eller ved vores første session.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Tville

Vestergade 10 Baghuset
4600 Køge