Hypnose unge

Jeg har efterhånden stor erfaring med både børn, teens, teenagere og unge. Over halvdelen i min praksis er under 21.

Det er rigtigt godt for de fleste unge, at få vendt dét der fylder med en udenforstående. En udenfor kredsen – som man kan fortælle, hvad man ikke kan fortælle de nære eller venner, hvor man kan være vred eller forurettet “uden regning” da jeg ingen aktier har i problemstillingen.

Teenagere kan synes at hypnoterapi er løsningen på at få bearbejdet de mange udfordringer der ligger implicit i dét at være ung.

Der har været mange underholdningsudsendelser med hypnose. Jeg var i starten ret irriteret over, at man brugte et fremragende terapeutisk værktøj, til underholdning… I dag ser jeg det som reklame; men NEJ; du kan ikke bare smide dig i stolen og sige ”fix mig”…

Hvis det var så nemt, hvorfor så bruge penge på fængsler? Så ville vi jo bare lægge en kriminel i trance og “genoprette vedkommende”… Så nej. Man skal ville en forskel fra sådan som man har det nu, og det skal være ved egen vilje – for JA! man kan ikke hypnotisere nogen mod deres egen vilje.

Unge og hypnoterapi

OM FORTROLIGHED OG TAVSHEDSPLIGT

Behandlingen sker, som for voksne, i fortrolighed og jeg har tavshedspligt.

Det betyder bl.a., at jeg ikke kan forpligte mig til at genfortælle eller drøfte med forælderen, hvad der taltes om under sessionen.

Det betyder ikke, at den unge ikke selv kan fortælle om oplevelsen. Men der skal være respekt om den unges proces og sind.

Det betyder heller ikke, at vi ikke kan samarbejde om, at der også støttes op om den unges proces hjemme. Det betyder blot, at den unge skal være sikke på at han/hun kan stole på mig og at jeg iagttager samme tavshedspligt over for den unge, som jeg vil have overfor en voksen.

Præsentation af mig som behandler

Hvem er jeg – og er jeg den rette?

Indledende snak

Hos mig starter vi med en indledende snak. Jeg har ikke et sted du kan booke direkte.
Jeg skal vide at jeg kan gøre en forskel for dig – og du kan forhåbentligt få et indtryk af mig.

Hvis du har lyst til en indledende snak om det du går og tumler med, er du meget velkommen til at ringe til mig. Jeg træffes bedst mellem 10.00 og 20.00. Hvis der er telefonsvarer på, bedes du lægge navn og nummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Kontakt mig

RING 25 33 12 58
E-MAIL Tville
En snak er helt uforpligtigende. Vi kan så aftale en tid, hvis du ønsker det.

NB! Kun jeg ser den mail. Ingen andre har tilgang. Men i disse GDPR tider (datasikkerheds regler), vil jeg bede dig om at undgå personfølsomme oplysninger i mailen.

Detaljer tager vi i telefonen, eller ved vores første session.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Tville

Vestergade 10 Baghuset
4600 Køge